Om at fejre hinanden, sig selv, og de gode mennesker man deler sin tid med

Det er ved at være nogle dage siden jeg sidst fandt vej herind. Der er knald på, og selv på en søndag går der lige to timer med at lave lektier sammen med ungerne inden søndagsfreden sætter ind. Ugerne går stærkt lige nu, og det gør de – i vores liv – altid om efteråret. Der er meget der skal i gang og meget der skal løbes videre, og jeg synes at det ind i mellem kan være sådan helt rundtosset at finde ud af. Når det går stærkt bliver det også vigtigere at være sammen, så på den ene side buldrer og brager hverdagen og på den anden side er det den stille tid der bliver vigtigere.

I det hele taget er der nogle ting, der med alderen kun bliver vigtigere: De mennesker man bruger sin tid og sit liv sammen med. Man skal huske at fejre dem, tænker jeg, og huske at lægge an til selv at blive fejret (uanset hvor fjollet det lyder), men selvfejring er den bedste måde at samle mennesker omkring sig på, som man faktisk holder så meget af at man ikke kan undvære dem. Jeg vil gøre mere af det, tænker jeg, både privat og på arbejdet.

I fredags var Johan og jeg sammen med nogle af vores skønne kunder på slottet Holckenhavn. Her holdt vore kunder et brag af et fyrre års jubilæum, og vi var så heldige at få lov til at være med. Vi sad fast i fem timer på vej mod Storebælt på grund af den enorme politiaktion der lukkede Sjælland ned, så der var tale om lyn-omklædning inden festen, så vi kunne nå at være med til det hele. Det var sådan en skøn aften, og jeg havde mit (sædvanlige) fastsæt på, som jeg simpelthen har det så godt i. (og ja, hvis du læser med her, har du allerede set det MANGE gange, fx  her).

Jeg håber du er i gang med en vidunderlig søndag, pakket ind i ro og med en god uge i sigte. Rolig, eller hektisk, men sammen med de mennesker, du holder mest af.

3 Comments
Previous Post
Next Post