Rutiner (som ikke bliver til noget)

Mit arbejdsliv har i mange år været tilrettelagt på en måde, hvor det faktisk ikke er tilretterelagt, og jeg ikke kan planlægge noget som helst. Det har jeg det på næsten alle måder godt med, nogle af de store undtagelser er at det så er ret så umuligt at får planlagt at se folk og at træne. Nu er ungerne ved at være et sted hvor hver eneste aften ikke behøver at være en nøje tilrettelagt dans hvor to voksne slår takten og holder en stram tidsplan for at undgå at alt går under i kaos, og det betyder simpelthen at jeg ind i mellem kan komme ned i mit yndlingsyogacenter, og få et skud af alt det, der nærmest tænder et lys i brystet. For hold nu op hvor er det fedt – den der kombination af krop og sind, der følges ad, er fuldkommen uvurderligt. Og hos Kbh Yoga, hvor jeg går, er der de fineste undervisere og den vildeste ro. Jeg kan faktisk mærke det allerede når jeg træder ind ad døren. Jeg prøver at få løbet også, og det lykkes også, men kræver at vækkeuret ringer meget tidligt. De der morgener med kølig luft, tid for sig selv, og ro i sindet er nærmest magiske, og virker for mig. Jeg løber ikke langt, eller i lang tid, men en halv time 3-6 gange om ugen, og pludselig er det gået op for mig at jeg jo faktisk HAR noget der ligner en rutine. Det er jeg faktisk (overraskende nok) ret vild med.

1 Comment
Previous Post
Next Post