Knejs og kom videre. Eller: Hvis Madonna er 60, hvor gamle er vi andre så? (100?)

Den 16. august fylder Madonna 60. Hun var del af 80-ernes gyldne trio: Prince, Michael Jackson og Madonna, og det er jo som bekendt (desværre) kun droningen der stadig står.

Det er simpelthen ikke en slåfejl, når jeg skriver hun fylder 60.  Den kvindelige superhelt bliver 60. Jeg kender ikke hendes liv i detataljer, ved ikke hvert hun har fået alle sine mange børn med, og hvilke hun ikke selv har født og jeg er ærligt talt også rimelig ligeglad med den del.

Det jeg ikke er så ligeglad med, er hvordan hun altid har nægtet at lade sig stoppe. Hun er musiker, entertainer, skuespiller, mor og alle mulige andre ting, og det virker som om, at hver eneste gang hun får en god ide, så bliver hun ved.

Jeg læste engang at hendes personlige træner havde været nødt til at opfinde nye øvelser til hende, fordi hun var så stærk at hun ikke kunne mærke, dem han normalt lavede med kvinder. Folk har talt dårligt om hendes musik, sladret om hendes liv, tvivlet på hende og afskrevet hende igen og igen. Men hun producerer stadig, og stiller sig stadig op på scenen og siger præcis hvad hun mener. I denne tid taler vi en del om sårbarhed, og styrke, og om hvordan de to ting hænger sammen. Det gør de lige her: Hør og se denne tale Madonna holdt for to år siden, hvis du mangler at vide præcis hvor stærk, cool og klog hun er (og hvordan man nogle gange bare knejser og kommer videre i stedet for at lade sig slå ud)
:

2 Comments
Previous Post
Next Post