Bog: Om Smerte, Sorg, Forelskelse

Er det ikke smukt? Digtet er blot et af virkeligt mange, som på en næsten hel bar måde beskriver følelser, oplevelser og måder at komme sig over dem på. Digtet er fra samlingen Mælk og Honning, som Rupi Kaur har skrevet. Bogen blev meget hurtigt en international bestseller, og den unge forfatterinde, skriver så hårene rejser sig på ryggen af mig.

Det handler om at være ti, om at være kvinde, og om mænd. Om overgreb, sex man siger ja til, og sex man siger nej til. Det handler om retten til at have en far, om nydelsen ved at elske en mand, og om at nægte at barbere sine ben. Der er digte om at høre til, digte om afvisninger – både kulturelt, i familien, i kærligheden og i livet. Og så er der digte om at finde lykken, og de er er så tindrende fine, at man får sommerfugle i maven af dem.

Jeg kender alle de her digte ud og ind, jeg har nemlig fået den store ære at oversætte dem til dansk. Bogen er lige netop udkommet, og hvis du er i København i morgen eftermiddag mødes Ditte Giese og jeg her til en snak om dem.

 

1 Comment
Previous Post
Next Post