Danish Beauty Award: Produkter jeg har forelsket mig i

For et par uger siden blev vinderne af Danish Beauty Award 2018 afsløret. Inden da gik der måneders arbejde, tests af produkter, overvejelser af hvilke trends de forholdt sig til og var budbringere af, masser af møder og endeløse skemaer for os der er så heldige at sidde i dommerpanelet.

Men ud over de produkter, der gik hjem med en pris, var og er der et væld af andre fantastiske produkter. En lille portion af dem, jeg fik lov til at prøve er her:

Saltscrub til sommerhud:

Ritual of Ayurveda har lavet en vidunderlig saltscrub, som hverken er før tør eller så fugtig at den smutter mellem fingrene på en. Saltkornene er blide og man har den blødeste og mest velduftende hud efter brug.

Holistisk ansigtscreme:

En af mine all time favoritter er Weledas Skin Food. Den er en af de bedste ansigtscremer (til tør hud) jeg har prøvet og jeg vender tilbage til den igen og igen. Den er – som alle Weledas produkter – lavet ud fra økologiske og holistiske principper, og så er virksomheden i øvrigt grundlagt af ingen ringere end Rudolf Steiner. (Læs mere her)

Solkys til huden

Tan-Luxe er knapt så holistisk, og et selvbruningsprodukt til ansigtet. Da jeg testede det første gang, skulle jeg til møde dagen efter, og folk troede jeg havde været et smut sydpå. Det er simpelthen så let at bruge dossere at det er fjollet ikke at kende det. Man drypper fra 1-3 dråber ned i sin ansigtscreme og fordeler det.

Øko Parfume

100bon (udtales sanc-bon) er et fransk økologisk parfumehus. De har flasker i tre størrelser, og denne er genopfyldningsflasken. Der er virkeligt mange forskellige dufte at vælge i mellem, og den her dufter vaniljeagtigt men ikke tung eller sød. Se dem her.

Husk hovedbunden

En af de helt store tendenser i produkter i år var pleje til hovedbunden. Davines NaturalTech Renewing Shampoo beroliger hovedbunden og giver smukt, sundt udseende hår.

 

Billderne til dette indlæg er taget af min dygtige kollega Mette Skovgaard.

0 Comments
Previous Post
Next Post