Om at være stille, træt og glad

Jeg er seriøst dårlig til det. Problematisk dårlig til det, og virkeligt udfordret når det kommer til lige præcis det. Det, der handler om stilhed og stilstand. Om at puste ud. Om ikke at få hjertebanken og åndenød, når der ikke er brug for mig i en eller anden grad. Jeg kan brokke mig nok så meget over hvor meget ungerne hiver i mig, men når jeg så er uden dem, holder fri og ikke arbejder, så ved jeg knapt nok hvor jeg skal gøre af mig selv.

De sidste uger har været vilde. Og meget sådan, hvad skal jeg kalde det… Følelsesladede, måske? Damen i Midten udkom endelig, og mere end to års aften- nat og weekendarbejde skulle lige pludselig ud i verden. Jeg har holdt foredrag og oplæg flere dage i træk, og selvom jeg elsker det, så sker der et eller andet, når det stormer afsted på den måde. Jeg vil meget gerne både puste og have mel i munden, og det er ikke helt så let, som det lyder.

Så weekenden her handlede om ro. Om kaffe. Om at sove og om at gå femten formålsløse kilometer om dagen. Om at være stille. Og jeg var forbavsende god til det. Ikke første dag, dog, måske var det faktisk først lørdag jeg rigtigt kunne finde ud af det, men det var skønt.

2 Comments
Previous Post
Next Post