Modehistorier, Røverhistorier & Historie fra dengang kvinder tog bukser på

Det er torsdag, solen skinner og det føles som forår for alvor. (Desværre er jeg blevet sådan en slags vejrudsigtsjunkie, og er kommet til at tjekke udsigten for weekenden, hvor det bliver halv- til helkoldt igen. Så moralen er: Nyd solen, mens den er her, og det vil jeg gøre her fra skrivebordet.)

Men midt i foråret er jeg også midt i en boglancering, af Damen i Midten. Derfor tænkte jeg at det var på tide at vise lidt inde fra bogen. Den er kæmpestor, er gennemillustreret, og fordi den er fondsstøttet er det simpelthen lykkes at få denne elegante sag ned på 250 kroner, hvilket er så skønt! En stor del af arbejdet med bogen var at den er bygget op efter de illustrationer der var at finde i Magasin Du Nord Museums arkiv; og bogen er ydermere bygget op, så du kan læse en afsluttet historie, begivenhed eller fortælling på to sider. Det betyder at man ikke skal læse den fra ende til anden, men dykke ned i de perioder, man synes er mest interessante.

Bogen er fuld af helt vidunderlige – og ind i mellem tossede – historier om storbyliv, mode, kendte og kongelige fra 1868 og frem til i dag. Den er fuld af shopping, glimmer og smukke kjoler, men frem for alt: De gode historier.

Hvis du vil høre nogle af dem, står jeg og fortæller her på tirsdag. Kom endelig.

MEn tilbage til Damen i Midten: Her er for eksempel en fortælling om retten til at gå på arbejde:

Og her én om København som modemetropol…

Denne illustration ledsager en fortælling om et butikstyveri af luksusvarer, der foregik over så mange år, at en hel lejlighed kunne møbleres;

1 Comment
Previous Post
Next Post