Måske har jeg taget fejl… (Harry & Meghan)

 

Ok – for lige at tage den her fra begyndelsen; altså den begyndelse der kommer før jeg lige om lidt siger “MEN”, så er jeg på ingen måde royalist. Overhovedet ikke. Jeg mener ikke at nogen kvinder (i verden) skal have mere ret til end ordentlig fødsel en andre (som man så det i det danske kongehus, samtidig med der var nedskæringer på landets sygehuse), eller blot at nogle er født mere værd end andre. Så nej, jeg er på ingen måde royalist.

MEN

Det er så småt ved at gå op for mig, at der også er mennesker bag  – mennesker, som muligvis kan bruge deres royale status til noget andet end andre har gjort det før dem, og mennesker, som kan forny en støvet institution. Og ja, her er jeg faldet for den unge generation i det engelske kongehus, som både har rigtige jobs (mændene har…), entrepreneur-evner og er innovative indenfor erhverv der passer på miljøet (Charles). Og nu skal Harry så giftes. Og i stedet for at holde alting hemmeligt, involverer de rent faktisk verden i bryllupsforberedelserne, et bryllup de i øvrigt ikke får betalt af staten eller kommunen, som det var tilfældet med Frederiks og Marys, som vist nok kostede 142 millioner, der delvist blev betalt af staten. Men i hvert fald kan man følge med i det via instagram på @kensingtonroyals, og om man gider det eller ej, så tænker jeg at de er interessante i forhold til en form for undersøgelse af om det virkeligt er sandt (som argumentet har lydt i årtier) at de kongelige skal være lidt hemmelige for at være spændende.

I den engelske udgave af ELLE var der for nyligt en artikel om at de kongelige i UK lige nu står for nogle værdier og holdninger, som er en slags stabiliserende faktor. Med alt det, der er at være bange for i verden, så er der de der familier, som gør alt hvad de kan for at holde sammen. Måske er det der, de for alvor har deres berettigelse. Og det bliver spændende at se.

 

1 Comment
Previous Post
Next Post