Kapitel 7: Danske kvinders hverdagsliv: Om at elske sit arbejde, bøger, om skilsmisse, savn og samvittighed

Så er det blevet tid til Julie. Julie er min yndlingsbørnebogsbibliotekar, og hende jeg hvert år gemmer mig sammen med til bogforum. Julie er lidenskabelig omkring sit arbejde, omkring sine unger og omkring at vi alle sammen skal læse lidt mere. Jeg har kendt Julie i otte-ni år, og hun har heldigvis sagt ja til at tale med her. Du kender sikkert også Julie her fra hendes blog. Ordet er Julies:

Hvordan er din situation? 

Jeg er 41 og bor sammen med mine to døtre på 10 og snart 15 hver anden uge. I de andre uger bor de hos deres far, 10 min fra mit hjem. Vi har en udramatisk og velfungerende skilsmissefamilie, hvor vi laver ting sammen, spiser sammen og er ret fleksible med dagene. Jeg har også en sød og utrolig flot kæreste der render mig på dørene ret meget, men vi venter lidt med alt det flytten sammen.

Arbejde – hvad laver du? Hvad er din stilling, hvilken type virksomhed (stor/ lille). Er du glad for det? Hvor mange timer arbejder du (ærligt… – ikke hvad din stilling er sat til)

Jeg er uddannet bibliotekar og arbejder som børnebibliotekar i en filial i et meget stort system. Jeg har mange forskellige opgaver, men bl.a. laver jeg en podcast – Børnebogcast – om børnelitteratur, som inspiration til forældre, jeg formidler litteratur over de sociale medier, jeg planlægger og afholder arrangementer og passer udlånet og meget mere. Jeg er rigtig rigtig glad for mit arbejde, og det smelter tit sammen med min fritid, fordi de sociale medier jo aldrig sover. Jeg har en privat blog, hvor jeg skriver om bøger, og så har jeg tre forskellige instagram konti, en privat og to faglige, som jeg passer. Samt bibliotekets facebookside. Jeg er ansat til 37 timer/ugen, men har egentligt svært ved at sige hvor meget jeg arbejder ud over det, fordi jeg betragter mit arbejde som min hobby også. Jeg siger nogen gange at jeg altid er på arbejde og at jeg altid har fri, og så tror folk jeg overdriver, men det er sådan det føles og det passer mig rigtig godt. Men jeg har også verdens bedste kolleger og en helt fantastisk chef, som gør at alting føles så fleksibelt og nemt.

Har du fritid? Og ting, du bruger din fritid til?

Jeg har fritid, og jeg bruger den på mine døtre, min kæreste og mine venner. Jeg forsøger at læse så mange bøger som muligt, både voksen- og børnelitteratur, men jeg synes aldrig jeg får læst nok, heller ikke selv om jeg godt ved jeg læser mere end de fleste. Jeg er et hjemmemenneske, som trives bedst med nogle få nærmeste og jeg er ret sikker på folk synes, jeg er en mærkelig ven. Jeg ringer aldrig til nogen og ser ikke ret mange venner i min fritid. Men jeg synes hele tiden jeg laver noget. Jeg sidder også i hovedbestyrelsen for min fagforening, og har paradoksalt nok et kæmpe netværk, og har ofte gang i alle mulige projekter. Det er nok også derfor jeg kan lide at være hjemme når jeg har muligheden. Jeg er ret god til at slappe af og det er også nødvendigt at jeg lukker helt ned af og til, for at samle ny energi til alt det andet jeg vil. Med kæresten kom der også en hytte langt ude i en svensk skov, og en gammel drøm om at samle svampe blev til virkelighed. Det er som narko. Man skal hele tiden lige finde en til!

Hvordan ser en typisk hverdag ud for dig?

Mine hverdage er delt op i lige og ulige uger, og de er meget forskellige. I de lige uger med pigerne, står vi op 6.10 og gør morgenting og er ude af døren 7.30 så de når i skole i god ro og orden. Så er jeg på arbejde 8.05 og tager som regel fri omkring kl. 15-16 senest, afhængigt af møder og vagter, så jeg kan hente den yngste og have en rolig eftermiddag hjemme med hende. Og så er der dans mandag og gymnastik torsdag og pakistansk madlavning om tirsdagen, og husk madpakker og ryd nu op og pak dit svedige gymnastiktøj ud! Min teen styrer selv sin tid, men er hjemme til aftensmad. De lige uger er både rolige, regelmæssige og travle, men virkelig dejlige, og pakket med en masse ting jeg skal huske. I de ulige uger sover jeg længe, møder sent, arbejder længere og mere, bestiller takeaway og springer måltider over, drikker gin og går sent i seng.

 Hvad oplever du som den største udfordring for dig lige nu, her hvor du står?

Jeg synes det er en stor udfordring at være skilt, også selv om det går helt fint og er udramatisk. Jeg savner mine børn, og jeg har dårlig samvittighed når jeg ikke savner dem. Og selv om jeg ved de trives som de skal, så synes jeg stadig det med skilsmissen er en egoistisk voksenbeslutning, som de skal lide under. De savner altid nogen. Og de er trætte af at bo to steder, men vil jo heller ikke undvære nogen. Jeg skal leve med at have sat dem i det dilemma, fordi min eksmand og jeg gjorde det der var bedst for os, som individer. Man kan sagtens argumentere for at de så slipper for sure forældre, der skændes og ikke elsker hinanden – men stadig. De ville helst bo i kernefamilien.

Hvor er dine børn i dagtimerne – hvornår henter og bringer du (eller hvem der gør det)

Mine børn er i skole i mange timer. Den ældste går selv hjem når hun har fri, hvis hun ikke går i centeret med veninder eller til madlavning eller forfatterspirer eller hjem til nogen. Hun er meget ude af drift pt og bruger lang tid i vegetativ tilstand med mobilen. Den yngste går i fritidshjem efter skole og har en fest der. Hun bliver enten hentet af sine forældre eller sin storesøster, eller af veninders forældre til legeaftaler. Hun er ikke begyndt at gå hjem selv endnu, men det varer nok ikke længe. Når jeg har aftenvagt går hun ned til mig på biblioteket og hænger ud til jeg har fri. Jeg synes det er absolut pragtfuldt at have så store, selvhjulpne børn. Det giver mig en enorm frihed og meget mindre logistisk stress. Jeg savner ikke de der eftermiddage hvor man skulle hente vuggestuebarn og børnehavebarn og jonglere dem ned i flyverdragter og aldrig havde boller nok med og det tog halvanden time at komme helt hjem.

 Hvad har du af hjælp og hvor tit?

Jeg har egentlig ikke så meget hjælp. Min eksmand og jeg bytter dage og ”passer” for hinanden, og min kæreste har hentet den yngste en enkelt gang da det brændte på. Men bedsteforældrene bor i andre landsdele og babysittere er vi forbi. Min ældste fungerer af og til som babysitter for sin søster. Og så synes jeg børnenes venners forældre er gode til at hjælpe. Tage en med i bilen til dans, hvis jeg er syg, eller tage en med hjem, hvis jeg har et møde til sent. Jeg drømmer om rengøringshjælp. Det ville jeg elske. Men indtil videre har jeg ikke turdet gå i gang med at lede efter et fremmed menneske som jeg ville have det godt med at give en nøgle til mit hjem.

Har du principper, du kæmper for at fastholde i din / jeres hverdag? Og er det svært?

Vi spiser sammen (men nogen gange må vi godt se noget på ipad imens, hvis det er noget alle vil se). Vi læser højt inden sengetid (men kun hvis man kan nosse sig sammen til at børste tænder og være klar inden kl 20) Jeg synes egentlig ikke jeg har så mange principper, og indtil videre i hvert fald har det været to meget fornuftige og medgørlige piger, så det er ikke svært at få dem med på ting. Vi snakker meget om at bruge mindre tid på skærme, men det er virkelig svært at efterleve. Det er så nemt at slappe af med og så synes jeg heller ikke man skal slå sig selv mere end højest nødvendigt oven i hovedet. Netflix og just-eat er tegn på at Gud elsker os og jeg er slet ikke interesseret i at overleve zombieapokalypsen, hvis jeg skal undvære de to.

 Hvornår er du lykkelig?

Åh det er så banalt – jeg er lykkelig når mine børn er lykkelige. Og så er jeg lykkelig når jeg finder ALLE pigsvampene! Eller når jeg er ved havet, eller når jeg sidder helt alene i fred og læser en god bog fra ende til anden og ikke skal dele min faxe kondi med nogen. Jeg er også pænt lykkelig når en eller anden låner kommer tilbage og siger, at jeg anbefalede dem den der bog til deres ferie, og de læste den højt, mor og far og tre børn, og alle elskede den og det var sådan en fantastisk oplevelse og tak for det, og hvad kan jeg mere anbefale. De der tilsyneladende små ting er kæmpe jobmæssige succeser.

Hvad ønsker du at give dig selv mere af, og hvad ønsker du at give dine børn mere af? (ikke materielle ting)

Tid. Jeg vil gerne give mine børn mere tid sammen, og jeg vil gerne have mere tid med dem. Og rejser, jeg vil gerne opleve ting sammen med dem og se dem lære nyt og vokse.

Har du måtte indgå kompromisser for at få din hverdag til at hænge sammen?

Ja da. Jeg gør ikke ret meget rent, jeg inviterer næsten aldrig gæster til andet end meget uformelle hangouts i mit køkken eller mit bibliotekssoveværelse. Jeg har heller ingen bil, og jeg bor i en treværelses villalejlighed, for at kunne bo tæt på mit arbejde i Kbh. Jeg sætter praktikalitet langt over luksus. Mindre plads, men kun fem min. på cykel til arbejde. Jeg er også bevidst gået efter et job der ikke er særlig højt profileret og hvor jeg havde mulighed for deltid da pigerne var små. Det betyder ikke at jeg ikke er ambitiøs, for det er jeg i høj grad. Men jeg er offentlig ansat og har gode arbejdsforhold, mulighed for fleks, omsorgsdage, barsel, barn syg, høj pension og alt det der. Til gengæld er jeg ikke millionær. Der er helt klart også dem der vil mene at jeg er lidt for blød at se på, men motion har ikke min interesse og jeg vil ikke prioritere den tid det ville tage mig. Jeg cykler, danser derhjemme og sexer, og det er det.

 Er du glad for dit liv, jeres liv, og hverdag?

Ja. Jeg er meget glad for det hele. Jeg synes jeg har skabt mig et godt liv, med masser af det der er vigtigst for mig. Der er altid plads til ændringer, jeg har ikke brug for at nå til et sted og så er vi der. Alle ændrer sig, behov, drømme, ønsker ændrer sig og så flytter vi os i den retning. Jeg er tilfreds, grænsende til det selvfede, men jeg synes også jeg har lagt arbejdet i det, det er ikke en tilfredshed jeg er født med eller som bare er kommet af sig selv. Der var masser af hårde år med usikkerhed, forvirring, selvransagelse, overvejelser, små børn og travlhed. Tilfredsheden kommer med alder og erfaring, og selvsikkerhed nok til at vælge bevidst til og fra og være ligeglad med hvad andre synes er det rigtige, hvis det ikke er det rigtige for dig.

3 Comments
Previous Post
Next Post