Kapitel 6: Danske Kvinders Hverdagsliv: “jeg øver mig i både ’pyt’ og ’nej, desværre’”

Nu skal i møde Birgitte. Birgitte “kender” jeg ikke, men jeg har det som om jeg gør. Vi har fulgtes ad via bloggen her i mange år, og jeg har faktisk også haft fornøjelsen af at drikke kaffe med Birgitte, ud over at møde hende ved flere lejligheder. Der er noget særligt over de mennesker, jeg har lært at kende gennem bloggen – der er ikke meget filter, og vi ved hvem hinanden er også under overfladen, selvom vi ikke er en del af hinandens liv. Jeg spurgte derfor Birgitte om hun havde lyst til at fortælle, og det havde hun heldigvis.

 

Hvordan er din situation?

Jeg er 42 år. Jeg har to sønner på 12 og 16 år. Jeg er lige blevet gift her i januar. Min mand og jeg har boet sammen i 4 år. Han har også en søn, der er 14 år. Børnene er hos os hver anden uge.

Arbejde – hvad laver du? Hvad er din stilling, hvilken type virksomhed (stor/ lille). Er du glad for det? 

Jeg er ansat som administrativ medarbejder i min hjemkommune indenfor Teknik og Miljø området. Jeg har flere tekniske opgaver, men også arbejdsopgaver vedr. digitalisering og kommunikation. Jeg er rigtig glad for mit job, da der er rum til selv at prioritere opgaver. Der er pres på opgaverne og der sker hele tiden udvikling og nye ting. Det kan jeg godt lide. Jeg har ret få arbejdsopgaver, som er de samme, som da jeg blev ansat for 9 år siden. Desuden er min arbejdsplads utrolig fleksibel og vi har flekstid. Jeg arbejder nok mere end 37 timer om ugen i snit (det siger min fleks- og feriesaldo i hvert fald). Oftest er det i ugerne uden børn, at jeg arbejder flest timer. Jeg møder tidligt og er desuden privilegeret med at have kort transporttid til og fra min arbejdsplads.

Har du fritid? Og ting, du bruger din fritid til?

Lige nu er jeg i gang med at læse Diplom i Offentlig forvaltning og Administration, så fritiden går meget med at læse studiebøger og lave opgaver. Ellers prioriterer jeg at lave mad eller bage – og læse skønlitteratur. Jeg ville rigtig gerne dyrke motion (igen), men jeg er faldet lidt ud af vanen og det er svært at komme i gang for tiden. Jeg bruger også tid på min blog og på at skrive indlæg til lokalavisen.

Hvordan ser en typisk hverdag ud for dig?

Min hverdag er meget forskellig fra dag til dag, men mest fra uge til uge.

De uger, hvor ungerne er hjemme er meget strukturerede med tidligt op og sørge for at de kommer op og afsted. Efter arbejde, skole eller workshops så er der ofte planer for eftermiddagen. Efter spisning er der to dage, hvor mine sønner skal køres til træning. Nogle dage skal der læses lektier. Inden jeg går i seng så gør jeg klar til næste dag, med tøj og dække bord og rydde op efter dagen.

Ugerne uden børn er meget anderledes. Jeg møder tidligt på arbejdet. Jeg har også tid til lige at ordne småting i hjemmet, inden jeg skal ud af døren. Ofte er jeg lidt længere på arbejdet også. Stort set alle aftaler med veninder er planlagt i de uger. Tandlæge, læge, frisør, kosmetolog – alt det er også i de uger. Fordi jeg ikke har nogen bagkant. Jeg skal ikke være hjemme til bestemt tid eller sørge for mad, kørsel mv.

Hvad oplever du som den største udfordring for dig lige nu, her hvor du står?

At få arbejde, studie og privaten til at gå op i en større enhed. Jeg er ikke god til at slippe kontrollen eller sige nej. Men jeg øver mig i både ’pyt’ og ’nej, desværre’.

Hvor er dine børn i dagtimerne – hvornår henter og bringer du (eller hvem der gør det)

Da ungerne er så store nu, så tager de for det meste selv til og fra skole. Lige nu skal de køre med offentlig transport to til tre morgener og bliver kørt i bil to morgener. Det er primært mig, sender dem afsted eller kører, da min mand møder tidligt. I ugerne uden børn har min mand bilen til arbejde og jeg går eller cykler.

Hvad har du af hjælp og hvor tit?

Da mine drenge var små og jeg var alene med dem, havde jeg et rengøringsfirma og en vinduespudser, der kom én gang om måneden. Derudover så hentede min mor børnene en fast ugedag og lavede mad til os. Mine forældre bor tæt på og har altid hjulpet, hvor de kunne med at passe mv., trods de var på arbejdsmarkedet. I dag har jeg ikke rengøringshjælp, men jeg bruger stadig mine forældre engang imellem til at passe og vi spiser også aftensmad hos dem jævnligt. Jeg har desuden været kunde hos Nemlig.com siden de begyndte og vi får leveret fra dem hver anden uge, når børnene kommer hjem.

Har du principper, du kæmper for at fastholde i din / jeres hverdag? Og er det svært?

Når drengene er hjemme vil jeg helst have, at vi alle 5 sidder sammen ved middagsbordet og spiser. Uden tv og mobiler. Det er blevet sværere efter min ældste søn begyndte i gymnasiet og ofte er ude. I hverdagen kan det som regel lykkes et par aftener.

Jeg vil også gerne gå hjem tidligt i ’børne-ugen’, men det lykkes ikke altid. Specielt ikke hvis jeg er på skole eller projektdeltagelse i København. Så tager transporten en del tid.

Hvornår er du lykkelig?

Grundlæggende vil jeg gerne sige hele tiden. Ellers skal der laves noget om i mit liv, hahaha. Definitionen på at være lykkelig kan jo være mange ting for den enkelte person. Jeg prøver at samle på dejlige stunder, som giver lykkefornemmelse. F.eks. min bryllupsdag, når jeg vinterbader, spiser dejlig mad, er sammen med min familie, bliver anerkendt på jobbet mv.

Hvad ønsker du at give dig selv mere af, og hvad ønsker du at give dine børn mere af? 

Fælles oplevelser – gerne i form af rejser. Sidste år rejste jeg med mine sønner til London i påsken og det var en rigtig dejlig tur, som vi stadig taler om.

Har du måtte indgå kompromisser for at få din hverdag til at hænge sammen?

Masser – og en del hænger også sammen med, at vi er en sammenbragt familie.

Da ungerne var små og jeg var alene med dem, kunne det nogle gange være svært at få enderne til at mødes. Så havde vi dage, hvor vi fik øllebrød, Heinz tomatsuppe eller pasta med smør og ost til aftensmad. Børnene har i en tidlig alder i højere grad skulle lære at hjælpe til og vente på tur. De blev også afleveret tidligt i børnehave. Det var helt klart mit eget ambitionsniveau, jeg måtte gå på kompromis med i de år.

I dag har jeg et mere afslappet forhold til tingene, også rengøring og oprydning i lejligheden. Men også med mit arbejde. Jeg kan godt gå hjem, selv om jeg ikke var færdig med en opgave. Heldigvis kan de fleste ting godt vente til dagen efter.

Jeg har også sagt nej til en del invitationer igennem årene, fordi jeg havde ’børne-uge’. Jeg har prioriteret meget højt, at når de var hos mig, så var jeg hjemme. Det er først de senere år, jeg har sluppet det. Større børn giver større frihed.

Er du glad for dit liv, jeres liv, og hverdag?

Ja, sådan ’over-all’ så er jeg meget tilfreds. Jeg har ikke dårlig samvittighed over den måde mit liv er på. Jeg stræber ikke efter ’det perfekte liv’ og det har hjulpet mig en del hen ad vejen. Jeg har også de sidste par år arbejdet meget med ikke at tage sorgerne på forskud og blive mere i nuet.

1 Comment
Previous Post
Next Post