Kapitel 5: Danske Kvinders Hverdag: “Jeg prøver egentligt at lade være med at forvente”

Mød Katrine. Katrine kender jeg i virkeligheden, og hendes liv tog en kovending for snart et år siden. Derudover er hun skarp, sjov og altid værd at lytte til, og netop derfor bad jeg Katrine om at fortælle os om sit (hverdags)liv netop nu.

 

  1. Hvordan er din situation?

Jeg er 37 år, bor med min mand, som jeg blev gift med i 2009, og vi har en lille datter på et år.

  1. Arbejde – hvad laver du? 

Jeg arbejder som administrativ medarbejder i en lille finansiel virksomhed i et stort hus. Jeg er glad for det og er på arbejde 37-40 timer om ugen. Har arbejdstelefon og mulighed for hjemmearbejde.

  1. Har du fritid? Og ting, du bruger din fritid til?

Jeg føler at jeg har fritid.

Før min datter kom, dyrkede jeg motion 2-3 gange om ugen – men nu er jeg glad for at kunne cykle til og fra arbejde og hvis jeg kan nå træning én gang hver 14. dag så er jeg også glad.
Jeg føler at min fritid begynder når jeg forlader arbejdsbygningen. Når jeg sætter mig på min cykel for at køre hjem. Hvis jeg kan nå en telefonsamtale til eller fra arbejde så fungerer det godt. Så min fritid er alt hvad der ikke er arbejdstid. Min fritid går derfor med transport, samvær med familie og venner, med ipad i hånd og mand ved siden af.

  1. Hvordan ser en typisk hverdag ud for dig?

En typisk dag begynder et sted i mellem kl 5 og 6 hvor min datter vågner. Det gør hun lige imellem min mand og jeg og det er gerne med et lille hoved der banker ned i bryst, mave eller ind i mit hoved efterfulgt af pludren med sut i munden.

Efter lidt morgenhyggeri i sengen, hvor hun kravler, putter og snakker, går hun og jeg på badeværelset for at klare vores morgen toilette. Hun er på potte (ja, som et årig), jeg bader og lægger makeup imens vi hører radio og hun får forskellige makeupprodukter i hånden som hun kan sidde og banke ned i jorden. Omkring kl 7 kører jeg på arbejde efter at have vækket min mand, der har nætterne efter jeg er begyndt på arbejde.

Det tager mig omkring 20 minutter at cykle på arbejde, og jeg er på kontoret i omkring 8 timer inden jeg cykler hjem igen. Jeg har mulighed for at spise morgenmad på arbejde, frokost og for at købe rester med hjem til aftensmad.

Jeg er hjemme omkring kl 16-16.30 og leger lidt, inden aftensmad, badning og putning der alt sammen er afviklet inden 18.30.

Derefter rydder min mand og jeg op, tager opvask og er sammen indtil omkring kl 22 hvor vi gør klar til at gå i seng.

 

  1. Hvad oplever du som den største udfordring for dig lige nu, her hvor du står?

Min største udfordring pt. er at nå at se nok til min datter.

Men efter at min mand har rykket på hendes søvnmønster har vi lidt bedre tid sen eftermiddag. Derudover ser jeg en potentiel udfordring i at nå at se familie og venner. Jeg synes egentligt at min mand og jeg har formået de senere år at skabe realistiske forventninger til vores omgangskreds, herunder familie. Men eftersom vi er nogle af de sidste der har fået børn – så har det altid ligget implicit at vi var fleksible. Det er vi ikke mere. Min søndag er vitterlig hellig – så hvis der skal ske noget der, så skal der ikke ske noget lørdag. Én dag om ugen uden planer er essentiel for at jeg hænger sammen, og kan nå at se min mand og min datter – bare dem, ligesom de er – og uden at vi lige den dag skal nå noget som helst.

  1. Hvor er din datter i dagtimerne – hvornår henter og bringer du (eller hvem der gør det)

Vi fik vores datter i juni ’17 (adoption), og jeg har været hjemme frem til januar. Min mand er nu hjemme frem til udgangen af september – så vi skal først have vores datter i dagsinstitution derfra. Men så skal hun i vuggestue og vi skal selv hente 3 dage, min mor en dag og så går jeg på nedsat tid med én fridag om ugen.

  1. Hvad har du af hjælp og hvor tit? 

Vi har rengøring hver 14. dag og har haft det i en årrække. Derudover får vi pudset vinduer.

Aftensmad i hverdagene er ofte rester fra mit arbejde eller rugbrødsmadder. Vi koger grøntsager to gange om ugen til vores datter, som bliver vendt på panden når hun skal spise. På den måde sparer vi tid og kan hurtigt have mad klar når tid er.

  1. Har du principper, du kæmper for at fastholde i din / jeres hverdag? Og er det svært?

Princippet om én dag om ugen uden planer – den kan være vanskelig for omgivelserne at forstå. Men jeg er ikke god socialt HELE tiden.

Derudover vil jeg gerne at vi kan nå at spise sammen – om ikke hver dag så i weekenderne. Jeg vil ikke underkende betydningen af det fælles måltid – men vil ikke lade målet om at spise sammen betyde at min datter ikke spiser når hun er sulten.

  1. Hvornår er du lykkelig?

Jeg er lykkelig når jeg vågner om morgenen, når jeg ser på min mand og datter sammen, når jeg danser, når jeg sidder på arbejde med kaffe i hånden, når jeg cykler igennem byen i solskin, når jeg leger med min datter, når jeg har badet og puttet hende og er alene med min mand. Når jeg efterlader mand og barn hjemme og er sammen med gode folk. Når jeg lægger mig i min seng om aftenen.

Jeg er virkeligt glad for mit liv – og har været det i mange år. Det betyder ikke at alt er let og godt og at der ikke er ting som jeg arbejder på skal være anderledes – men jeg har det liv som jeg gerne vil have og har de folk i mit liv som jeg aktivt har valgt. Jeg er glad for min hverdag og mine weekender og elsker ferier.

  1. Hvad ønsker du at give dig selv mere af, og hvad ønsker du at give din datter mere af? 

Ro.

Jeg synes selv at jeg efterhånden er blevet rigtig god til at udelukke meget af den støj der kan være rundt omkring mig. At jeg har fundet et sted hvor jeg er selvsikker og ved at jeg er god (nok). Egentlig ikke nok – men bare god. At jeg får sagt til og fra – ud fra devisen at ingen, som i INGEN, kan vide hvad jeg tænker eller hvad jeg gerne vil – hvis jeg ikke siger det højt. Jeg bruger enormt meget parforholds tid på at forventningsafstemme. Jeg har indført legen i min svigerfamilie som jeg kalder ”jeg melder rent ud” – inspireret af ”jeg melder krig mod”… Den går ud på at jeg til enhver tid siger hvad jeg gerne vil – og så kan der tages bestik efter det. Det betyder jo ikke at alting sker efter hvad jeg ønsker – men jeg får meldt ud hvad jeg gerne vil. Det har lettet helt enormt at jeg ikke sidder tilbage med en forestilling om hvad der skal ske – men at det bliver sagt højt og derfra tilpasset.

Jeg prøver egentligt at lade være med at forvente – men derimod udmelde. Det håber jeg også at kunne give min datter. Jeg håber at kunne give hende en grund følelse af at være god. Ikke som i mild og rar – men at være god. At være gyldig. At hendes mening tæller, og at hun skal sige den højt! Lære hende at man har ret til at sige sin mening – men også at det ikke betyder at ting altid bliver som man ønsker og melder at man ønsker.

Jeg ønsker at give min datter en grundlæggende tro på sig selv, selvværd. Så tror jeg, håber jeg, at hun kan klare sig og på at hun kan komme så langt som hun ønsker.

Har du måtte indgå kompromisser for at få din hverdag til at hænge sammen      Ikke endnu – men det vil ikke kunne undgås. Så må jeg se om det bliver til kompromisser, som skærer hvor det går ondt, eller om målet helliger midlet. Jeg er blevet fortalt at jeg ikke er så procesorienteret – men i langt højere grad er målorienteret – så med det i mente – så skal det nok gå.

12. Er du glad for dit liv, jeres liv, og hverdag?

Ja for pokker, helt vildt glad – langt det meste af tiden. Jeg tror at glæde og sorg går hånd i hånd – at jeg ikke ville kunne mærke når jeg er glad, hvis jeg ikke også engang i mellem var virkeligt sur – eller ked af det. Og jeg er glad! Virkeligt sur! Og nogen gange ked af det. Men absolut mest glad, for mit liv, vores liv og vores hverdag.

1 Comment
Previous Post
Next Post