Jamen, det går jo ikke! (om at holde fast i timer)

Altså det gør det virkeligt ikke.

Altså ikke fordi det ikke går, men det går alligevel ikke, det løber!

Jeg har arbejdet syv dage i streg nu; fået hjælp fra Bedste Karen til at få denne uges hverdage til at hænge sammen. Været hjemme klokken 23 tre aftener i streg, og alle har det godt. Jeg har det godt, ungerne har det godt, Bedste Karen har det godt, og Johan det samme. Jeg gik forleden og tænkte på at jeg burde se om jeg kunne få nogle damer med på en serie herude på bloggen, om, hvordan andre får deres hverdag til at hænge sammen. Altså HVAD laver de egentligt? Hvad fylder timerne ud, og hvordan når vi at holde fast i dem? Jeg vil lægge mig i selen for at få nogle meget forskellige damer til at være med. Men hvis jeg lige skal prøve at huske, hvad der er sket i denne uge, så er grundene til at jeg kom sent hjem, dem her:

Mandag: Sene møder.

Tirsdag: Foredrag (det var SÅ sjovt) om Manifest

Onsdag: Fokusgruppe om Børnefamilier (og det var også SÅ sjovt)

Torsdag: Skulle liiiiige nå nogle af de ting, man skal tænke sig om for at komme igennem.

Og sådan suser dagene afsted, og alt er godt, og på tirsdag bliver Elias 10 år. 10 år. Og vi er nødt til at holde nogle flere fester – nogle fester, som sætter en nål i dagene, og giver os de højdepunkter, der ligger udenfor os selv og deler med andre. Det må være missionen. Flere fester.

5 Comments
Previous Post
Next Post