Synnøve Søe er død

Jeg har lige læst at Synnøve Søe er død. Det rammer mig, selvom jeg ikke kendte hende, men fordi jeg kendte hendes ord. Der er ganske få skribenter som hende, der alt for gavmildt deler ud af al deres sorg og al deres glæde; af alle deres tvivl. Hun var en ener, og levede gennem sin pen og sit blik for sig selv og andre. Hvis du vil lære hende at kende, har hendes redaktør på POV skrevet en fantastisk nekrolog.

Jeg har nogle gange fornemmelsen af – og ind i mellem også en helt tydelig erfaring af – at vi meget dårligt rummer kvinder, der er “for meget”, “for vilde”, “for store”; som med armbevægelser og indsigt forsøger at skabe plads i verden til den de er. Vi fælder hurtigt dom. Vi råber hurtigt, vi vender hurtigt blikket bort. For fem-seks år siden fik jeg en mail af Synnøve Søe. Hun havde læst min bog, Sandheder fra en løgner, og hun kunne lide den. Hun kunne lide den, og hun kunne lide måden, jeg skrev på. Jeg husker at jeg ikke kunne få vejret, da den mail tickede ind. At HUN skrev til mig? Det gav ingen mening. Vi havde en kort periode, hvor vi skrev sammen, og så forsvandt hun.

Jeg tror ikke vi så tir forstår, hvad det kræver at stå ved sig selv. Nogle kan nemt, andre betaler en høj pris. Uden at kende hverken hende, eller den pris hun betalte, så er jeg sikker på den var der, og at den fyldte, og at vi skal huske at give plads, rum og papir til dem, hvis sårbarhed bedst læses, bedst skrives, når de giver alt det de kan.

 

2 Comments
Previous Post
Next Post