Filmen du ikke må gå glip af

Jeg græd.

Ikke én gang, men tre.

Jeg skreg af grin. Ikke én gang, men 7.

Elias syntes jeg var pinlig.

Det var ikke en fin fransk sortseende film med folk der var grusomme og onde ved hinanden; nej, det var Paddington 2.

Sofus synes jeg var MEGET pinlig. De havde selv følgelig set filmen én gang sammen med Johan, men han sagde at den var SÅ god, at jeg nærmest tvang drengene til at gå i biografen med mig. På en hverdag. Det var besværligt og vi havde ikke tid. Men vi var nødt til det. Lige nu er Paddington nemlig truet på livet af Star Wars, og den her film, den skal ses i biografen. I bund og grund er dens budskab at gode ting kommer til dem, der får øje på dem. At hvis vi ind i mellem bare leder efter det der fungerer og det der gør folk gode, møder hinanden med gavmildhed og venlighed, så går det nok. Ikke dårligt, hverken for ungerne eller mig, og slet ikke dårligt i december.

1 Comment
Previous Post
Next Post