Om tid – og om at have den ind i mellem

En af de helt storen fordele ved at arbejde sammen med sin søster er, at der ind i mellem er oplevelser af de særlige, at dele. Faktisk er det ganske paradoksalt, for selvom vi i princippet deler hverdagen er vi alt for sjældent sammen, alene, og uden et skrivebord, et mødebord eller en computer. I den forgangne weekend havde vi et par arbejdsrelaterede ting vi skulle sammen – og denne gang i paris. Det var det vildeste treat; for der var nemlig tid. For det første delte vi hotelværelse, og for det andet gik vi for det meste fra sted til sted, og det var simpelthen så vidunderligt bare at kunne snakke, være alene, og se på fine huse og pæne butikker sammen.

Vi er så vandt til at have travlt sammen, at man nogle gange glemmer at det fineste er, når man ikke hele tiden skal skynde sig, tale hurtigt, eller lige udveksle oplysninger om noget presserende. En af grundene til at jeg elsker mit arbejde, er de mennesker jeg følges med, og min søster er en af dem, men at følges ad uden for kontoret var virkeligt også dejligt, og føltes faktisk helt nødvendigt. Det gjorde de smukke parisiske kager også.

3 Comments
Previous Post
Next Post