NovemberWeekend med sol i maven

Det er weekend, og søndag med søndag på og virkelig meget kaffe til. Drengene spiller spil med Johan lige nu, og jeg sidder og ser på dem, mens jeg høvler mails igennem. Alt er godt og alt er roligt, og jeg har simpelthen haft den fineste weekend, meget, meget længe. Fredag havde vi besøg af gode venner, med en datter et par år ældre end Elias. At høre dem tale sammen og at se dem lege gav sol i maven. Det samme gjorde hvidvinen i det bedste selskab, og hurtig mad bikset sammen under snak og hygge. Lørdag havde min søster fødselsdag, og vi fik fejret hende, blandt andet med en heftig limbo, som Sofus tog initiativ til. Alt har været nært, godt og hyggeligt. Selvom det regner, er koldt, og november overalt. Vinteren skal bekæmpes med stearinlys og godt selskab.

0 Comments
Previous Post
Next Post