Nogen har gået her før

I år er det 100 år siden, Tove Ditlevsen blev født. Mit første møde med hende, Anne Linnets udgave af digtet Barndommens Gade, og så har jeg vist efterhånden pløjet mig igennem hendes forfatterskab. Jeg begyndte med at læse Ditlevsen før jeg fattede hvad hun egentligt skrev om, og nu hvor det begynder at gå op for mig, hvad det egentligt ER hun skriver – nu hvor jeg er voksen nok til at forstå det – går det op for mig at hun er grundlag for det, min kære veninde Sine, i dag har lært mig hedder:

Generationsbeundring.

Den bevægelse der er, når man i stedet for konstant at skulle udfordre hinanden på verdens sandhed faktisk fatter at man kan lære noget af hinanden på tværs af generationer. Hun var en vidunderlig forfatterinde, Ditlevsen. En noget udfordret mor, og håbløs (det tør jeg godt skrive) i sine kærlighedsvalg. Men hun var ærlig. I hvert fald på skrift. Og hvis vi ind i mellem går og tror at det er SÆRLIGT svært for os, i vores generation, at få lortet, familien, arbejdet og forældreintra til at spille sammen, så skal man bare genlæse Ditlevsen. Det HAR været SÅ meget værre.

I anledning af hendes 100års jubilæum er der nyt fokus på hende, hendes bøger, men også mennesket. Og på hendes one-liner, skæve pointer og udfordrende blik på hverdagens absurditet og digterens arbejde. Derfor har Gyldendal lanceret hendes posthumt på Facebook – jeg er ret spændt på at se, hvordan dét folder sig ud. Følg “hende” her, og husk at låne / købe / genlæse et par af hendes værker. Det er saftigt.

5 Comments
Previous Post
Next Post