Essentials til efterårsferie – og sport

Verdens mærkeligste overskrift, I know. Men hvis nu du er så heldig at skulle på efterårsferie, og måske endda til et sted, hvor vejret lover mindre vand fra oven, men i stedet mulighed for pool eller strand, så kan det være, at du gerne vil kende til disse produkter. Og nej, jeg mener ikke man behøver at holde ferie med fuld krigsmaling eller lækkert hår, men nogle gange føles det simpelthen bare så lækkert at have lidt med, så man kan leve feriefølelsen helt ud og bruge tid på sig selv mellem vandland og zooture.

eyeko er et brand, som har specialiseret sig i øjenmakeup. Jeg hørte første gang om dem i forbindelse med at Alexa Chung lancerede en lille kollektion for dem. De laver en virkeligt god sports/træningsvenlig mascara, som også kan tåle en tur i bølgen, og har også helt geniale servietter til at fjerne øjenmakeup med.

Eyeko fås blandt andet her.

Efter jeg kom hjem fra sommerferie var mit hår smadret, og jeg har klippet i nærheden af 20 cm af, for ikke at skulle bruge tid og energi på at få de sølleste spidser til at ligne hår igen. Nu har jeg så lært at brandet Sachajuan har en hårkur til efter man har været i sol, salt og chlor (den hvide). Den kan både bruges som kur, men også som en slags creme, man ikke vasker ud igen. Den orange bruger man mens man er i solen, og kan faktisk også bruges som stylingcreme. Dem har jeg så anskaffet mig og jeg har indtil nu prøvet den hvide som giver fugt uden at mætte så meget at mit hår holder op med at krølle.

Du kan finde produkterne her.

0 Comments
Previous Post
Next Post