Update fra skolestarten

Nu har Sofus gået i skole i en måned, og hans indledende tvivl om hele konceptet er efterhånden ved at være manet i jorden. Det har faktisk været rimeligt svært for Sofus at forstå at han skulle lære så mange nye børn og voksne at kende – og at man ikke bare kan komme en time senere, eller droppe at gå derhen en dag, hvis man ikke lige vil. Det har også været lidt af en øjenåbner for ham, at det skal blive ved og ved og ved, det der skole. At det ikke stopper før han har gået der i rigtigt mange år – at det ikke var en fase. Men nu, nu har han overgivet sig, elsker at have et skema, er blevet ret vild med strukturen, og frem for alt: Med de andre børn. I går havde vi besøg af den sødeste klassekammerat, og pludselig gik det op for mig, hvor meget børn flytter sig fra børnehave til børnehaveklasse. Store, snakkende, søde og sjove unger der leger sammen, og som begge havde en form for refleksion over det at have flyttet sig fra at være lille til at være et stort skolebarn. Så skønt.

3 Comments
Previous Post
Next Post