Byt plads med en chimpanse – en klassisk børneforfatter vender tilbage

Bent Haller. Ja. Ham der gav os Kaskelotternes sang , Blåfolket og mange andre – han skriver stadig! Og med samme blik for børns verden, syn, stemmer og evne til at rumme at verdener begynder og slutter andre steder. I Hegnet, som udkommer i dag, møder du sammen med dine unger Remus som stikker af fra sin SFO for at flytte ind i Zoo. Her bliver han til en berømt hvis Chimpanse, og lærer sine kollegaer – de andre dyr, at kende. Men sideløbende med Remus flugt fra hverdagen, flygter chimpansen Ooz fra Zoo og drager på eventyr i den verden Remus kender så godt, at den keder sig. Da Ooz kommer tilbage til Zoo er de klar til erfaringsudveksling, og det står hurtigt klart at en SFO er en slags zoologisk have for børn.

Her er nemlig den fineste højtlæsningsbog for børn, der stadig tør tro på at dyr og mennesker kan tale sammen, i hvert fald når Haller skriver, så ungerne sprutter af grin, og voksne hører melankolien mellem linjerne. Jeg elskede især kapitlet om da alle dyrene klippede julepynt og dyrepasseren Leila insisterer på at alle dyr kan og skal rime i kor.

Læs den for dine unger og nyd at det er blevet så meget efterår, at man kan trække dynen ind i sofaen.

4 Comments
Previous Post
Next Post