Tilbage til hverdagen og virkeligheden

Slut med hvidvin til frokosten og tæerne i sandet. Slut med bikini, badedragter og unger, der skriger på en snorkel. Slut med solcreme og svømmefødder og slut med is til alle måltider.

Nu ER hverdagen i gang igen – og det allerbedste ved det er, at vi kun mangler at hive én af mine kollegaer hjem fra ferie, før vi er samlede igen. Jeg har skullet lære at holde ferie, men jeg tænker faktisk at jeg i den grad har knækket koden på det. Jeg har forstået, hvor vigtigt det er for hele familien at være sammen på en anden måde end til hverdag. Ungerne er vokset – både på den ene og den anden måde, og jeg har trukket vejret så dybt at jeg har det som om der er faldet en fure eller to ud af mit ansigt. Men nu begynder efteråret, og med efteråret, begynder ungernes nye hverdag også.

Sofus begynder i børnehaveklasse i næste uge. Min lillebitte dreng, skal i skole. Det giver ingen mening. Endnu mindre mening giver det at jeg syntes at Elias var kæmpestor, da han begyndte, og at jeg nu synes at Sofus er lille. Det prøver jeg så godt jeg kan at skjule for ham, for hvis der er noget han ikke gider være mere, så er det den mindste. Eller den korte, som jeg ind i mellem kommer til at kalde ham (dog ikke højt – mere).

Jeg har som altid store planer for, hvordan vi allesammen kommer igennem efteråret som hele mennesker, uden mén og uden alt for meget tungsind, efterårs-blåhed og generel opgivenhed, men jeg venter med at sætte dem i værk, for det ser ud som om at sommeren endelig banker på. Den skal nydes.

 

 

6 Comments
Previous Post
Next Post