Serietips + En film, du er nødt til at se

Det er nærmest efterår, og de lange lyse sommeraftener, hvor man drikker rosé i ly af hækken mens ungerne leger idyllisk er ikke blevet til helt så meget, som jeg havde håbet på. I stedet har jeg været i biffen, og ikke mindst i sofaen med mig selv og Johan – og vi har set gode serier. Her et par tips, som spænder fra den ene yderlighed til den anden:

Netflix har lige haft premiere på Ozark, med Jason Bateman i hovedrollen, som også har instrueret den. Den handler om en revisor, der pludselig får revet helt sit liv rundt og er nødt til at begynde for fra. Den er Breaking Bag møder Sopranos møder glimt af Modern Family og gysende god.

 

 

Netflix har også Grace & Frankie – og endda flere sæsonner af den, som ind i mellem er så sjov at jeg er nødt til at pause for ikke at dø af grin. Jane Fonda og Lily Tomlin spiller to kvinder hvis mænd vil skilles. Mændene – viser det sig – har været kærester i 20 år og nu vil de udleve deres store kærlighed inden det bliver for sent. Alt er kaos, og Martin Sheen som den stadig nyforelskede nys udsprungne mand er vidunderlig.

Dunkirk havde jeg ikke forventet skulle gøre så stort et indtryk på mig. Det er på en gang en krigsfilm, og en film om at tabe. Den handler om 400.000 britiske soldater strandet i Frankrig, på en strand, og om hvordan de kæmper for at komme væk derfra. Fortalt på en måde, jeg aldrig har set gjort før, fint, følsomt, bevægende og helt råt uden at miste den poesi filmen også har. Ja, jeg blev slæbt med ind og se den, men det er jeg så glad for.

7 Comments
Previous Post
Next Post