Hjemme igen

Det er fredag, weekenden venter, og jeg er hjemme igen. Jeg er lidt i tvivl om, om, jeg egentligt er landet. Jeg har helt sikkert jetlag, og hovedet snurrer og kroppen er tung. Jeg var til yoga i morges, og det hjalp, men jeg er godt nok dårlig til kombinationen af lange rejsedage, ingen søvn og tidsforskel.

Blomsterne ovenfor er et billede af en af de utallige smukke blomsterbuketter, jeg så i LA: Alt er større der. Finere på en eller anden måde; som om at en rodet dusk markblomster aldrig ville kunne imponere der, som den gør her. Det er på alle måder en anden verden, en anden kultur og en anden måde at være til på, og jeg synes faktisk jeg oplevede det som langt mere fremmedartet på denne rejse, end andre gange jeg har været i USA.

Det var jo en arbejdsrejse, så der var mange ting, jeg ikke nåede; men det jeg kom for, dét nåede jeg heldigvis. Det vigtigste var at nå at tale med manden i midten, chefen for det hele, selveste Ole. Og det nåede vi.

 

6 Comments
Previous Post
Next Post