Hverdage med børn og de ting, man ikke taler om, og de ting, som får for få ord

Der er ting, man ikke taler om, når man står der foran sportshallen og venter på det barn, der har et sundere liv end man selv har tid til at have. For eksempel hvor tit, det sunde veltrænede barn får en hotdog på vejen hjem, forbi man ved at man ikke kan nå at lave mad inden sukkerkoldheden sætter ind, og heller ikke dén morgen nåede at skrælle de gulerødder, man glemte at skrælle aftenen inden, fordi man var for træt efter at have puttet til 2230. Ja, 2230.

Man får heller ikke lige talt om de legeaftaler, man gerne ville nå at arrangere med og for sit børnehavebarn, der bor i en storby, hvor man ikke lige sender dem ned på gaden og leger, med de andre børn, der heller ikke må gå ud alene og spille bold på en hovedfærselsåre, hvorfor barnet nogle dage decideret bliver opfordret til at se mere skærm, så man kan nå at lave mad, inden nogen går sukkerkolde. For nej, heller ikke den dag nåede man at forberede noget i ordentlig tid.

Vasketøjet er endnu en ting man ikke taler om, for når alting spidser til og ingen har rene underbukser er det ret heldigt at Føtex ind i mellem har tilbud, når man cykler forbi, og det går op for én at man for 30 kroner kan vente til i morgen. Eller om, at der ligger noget i bunden af en skoletaske, som man har opgivet at få styr på, men bare løftede op med lukkede øjne og smed ud.

Og så er der de ting, man taler om: Hvor søde de unger er, hvor sjove de er, hvor fregnede deres næser er efter den weekend, hvor man lod alt flyde og i stedet sagde ja til vandkamp. Eller hvor godt det var at man hentede pizza og spiste den i sofaen mens vasketøjet lå i bunker, fordi man så kunne kramme ordentligt igennem på de unger, der har så meget krudt i røven, at man ikke kan følge med, hvor gerne man end ville. Eller den barnehånd, der holder helt fast i én indtil klokken 2230, hvor den giver slip. Jeg tror det hedder balance.

11 Comments
Previous Post
Next Post