Sommerferietip: Trapani

 

Hvis du skal til Sicilien til sommer, så forstår jeg det virkeligt godt. Johan, ungerne og jeg var der i påsken, og faktisk også sidste sommer, da vi rejste med GulliverDet var på den første rejse, at jeg fattede at Sicilien er bygget af marcipan, kransekage, vidunderlig is, og et meget, meget nært forhold til chokolade. Alle sammen grunde til at rejse der til. De har også en særlig slags nutella lavet på pistacienødder, som er stærkt vanedannende, når først man åbner et glas, for slet ikke at tale om hvidvinen. Og så er vi ikke engang nået til de vidunderlige byer, maden (den der ikke er lavet på sukker), og strandene. I påsken besøgte vi byen Trapani, som ligger på øens vestlige spids. Det er en af de smukkeste byer, jeg har været i. Næsten pompøst anlagt, med smukke kirker (se loftet nedenfor), gode restauranter og fine strande. Som du kan se er der noget med farverne i byen. Støvet hvid, sandfarvet og rosa, blomster og palmer i krukker og langs promenaderne. Jeg får helt ferielængsel, og skal helt sikkert tilbage en gang.

 

 

0 Comments
Previous Post
Next Post