Langborde, storfamilie og sol

Vi er på vej hjem fra ferie i storfamilien. Vi har været på Sicilien i en uge; en uge fyldt med forårssol, sandalfødder og varme. Min søster og svoger havde fundet et kæmpe hus med plads til os alle otte på vestsiden af øen. Herfra tog vi en masse udflugter, og jeg er der, hvor jeg vil sige at Sicilien nu er nået op på siden af Mallorca i min personlige ferie-ø-kategorisering. Vi var på Sicilien første gang sidste år med Gulliver (og hvis du ikke kender dem, så skynd dig at klikke dig ind), men her gjorde vi ikke andet end at være opsøgende overfor prossecoen, isen, kagerne og poolen; det var simpelthen for varmt til andet. Men nu har vi set, kørt og spist, og jeg er nødt til at dele det meste her på bloggen – både for at vise dig, hvor fantastiske steder man kan komme, og for at minde mig selv om at det ikke er sidste gang. Alene for maden, burde man rejse dertil en syv otte gange om året.

6 Comments
Previous Post
Next Post