Om Skyld, Ansvar & Mind-set

I morges læste jeg en klumme af Anne Sophia Hermansen, som jeg både blev rørt og glad for. Den handler om at man ikke selv er skyld i alt. At livet også er noget der sker for os, og overgår os, og at det også ind i mellem overgår vores egen formået. At livet gør ondt, godt, og at det hele ikke kan planlægges som en charterrejse, hvor man har styr på alle detaljer. Og jeg er enig; og træt.

For hvis man selv, ellers ens nærmeste, fejler et eller andet har man en tendens til at lede efter en årsag. Måske findes den ikke. Årsagen. Hvis noget dårligt sker for os, er det ikke givet at vi selv har trukket det dårlige til, været dumme, eller på en eller anden måde er blevet en magnet for lort, fordi vi ikke har tænkt positivt nok, eller haft det (fucking) rette mindset. Jeg er led og ked af at vi skal tænke os ud af alting, og at skæbnen er blevet afskaffet. Skæbnen, eller forsynet, eller tilfældighederne tør vi ikke mere overlade noget som helst til, og det er en skam. For nu skal vi selv bære ansvaret for alt det der sker os, skidt som godt – og hvis livet ikke arter sig, så det kan måles og vejes og findes perfekt, så må vi selv gøre noget ved det hele. Livet, kiloene, rynkerne og alt det, der gør ondt. Nogle gange kunne det også være, at vi bare stod i orkanens øje på det forkerte tidspunkt.

Læs Anne Sophia Hermansen klumme her.

11 Comments
Previous Post
Next Post