Interview: Jesper Wung-Sung: “Hvordan bliver man sig selv?”

Jesper Wung-Sung er svær at få hold på – hans forfatterskab er stort og med mange tråde ud. Nu har han skrevet et børnebog, som måske ikke kun er en børnebog, og heller ikke bare én bog, men snarere en del af det omfattende forfatterskab. Læs med her, og hør om at være stor og lille, og husk at læse svaret på det sidste spørgsmål – der er noget stort på vej!

Læs mere om Jespers bog Lillefingeren her.

  1. Du skriver både til børn og voksne – for mig har det altid stået som noget særligt fint at skrive til børn. Hvordan har du det med forskellen mellem de to?

Jeg skelner slet ikke. Alt jeg skriver kredser om de samme temaer. Hvordan man bliver sig selv? Hvordan det er at føle sig anderledes? Hvordan man indgår i et fællesskab? Hvordan man lever mest muligt? Om det handler om en 40-årig gymnasielærer, en 8-årig skoleelev eller en kamel er blot rammerne for denne diskussion.

  1. Din bog handler for mig at se om at være stor, og om at være lille – hvorfor dette tema?

Fordi det for mig at se udtrykker de menneskelig vilkår. Som menneske skal man hele tiden bevare blikket både for sine muligheder og begrænsninger. For både liv og død. Det skal litteraturen minde os om. På den måde skal en bog udløse den samme følelse, som når man sidder foran havet og tænker på, hvor lille og ligegyldig man er, samtidig med man føler sig stor og enestående, og at man kan rejse, hvorhen man vil og gøre lige, hvad man vil!

  1. Forlaget skriver at din bog er til ca. 7årige – hvorfor denne målgruppe? Lige inden de selv skal læse – og så en billedbog?

Jeg skænker ikke det med målgruppe en tanke, når jeg skriver. Det betragter jeg som forlagets forbrugeroplysning. Fair nok, men jeg bilder mig ind, at bogen kan sige en 70-årig lige så meget som en 7-årig. Sjovt nok er illustrationer med til at få en bog til at fremstå som mere ”let” og ”barnlig” for nogen, men jeg synes, at illustrationer i virkeligheden gør værket vanvittigt komplekst, fordi man således både har tekst, billeder og det spændingsfelt, der opstår imellem disse.

  1. Hvordan har dit samspil været med tegneren? Og ser figurerne ud, som du forstiller dig dem?

Otto Dickmeiss er valgt blandt andet fordi hans streg også sprænger enhver forestilling om målgruppe. Hans tegninger er for mig universelle på samme måde, som H.C. Andersens eventyr er det. Otto fik teksten og sagde ja til opgaven. Vi mødtes og talte om historien. Jeg fortalte, hvad jeg kunne se for mig: det eventyrlige, det brede format, det sort-hvide, to drenge, der drager ud i verden – men ellers havde han frie hænder til at give historien sit kunstneriske udtryk. Når jeg skriver, har jeg aldrig et fotografiske billede af mine personer. De er mere en uklar pulserende skikkelse bestående af deres samlede personlighed. Men jeg knuselsker de to drenge, som Otto Dickmeiss har skabt.

  1. Hvad er næste projekt for dig?

En roman om mine oldeforældre, San og Ingeborg Wung-Sung. San Wung-Sung blev udstillet i Tivoli i 1902 sammen med en flok kinesere. Den udstilling besøgte Ingeborg – og de forelskede sig. Begge var 19 år. Begge mødte modstand fra deres respektiver familier og miljøer, men de ville hinanden. Ingeborg mister sin familie og statsborgerskab ved at gifte sig med San, og San vender aldrig tilbage til sit hjemland. Det er en kærlighedshistorie, hvor de kapper alle bånd og går deres egen vej sammen. Den handler i den grad også om at føle sig meget lille og kæmpestor på én og samme tid!

Find den smukke bog lige her.

3 Comments
Previous Post
Next Post