Interview: VintageDronningen Pia Storm: “Det handler om at få tøjet til at passe til kroppen, og ikke omvendt”

Denne smukke, smukke bog udkom i går. Den er skrevet af fantastiske Pia Storm, som ud over at være forfatter og art director også er initiativtager af Vintagemessen, som i år holdes på VEGA i København den 25. og 26. marts (læs mere om den her). Jeg kender Pia fra blogland, og skubbede hende i retning af forlaget Gyldendal for et års tid siden. For sådan er det nemlig stadig i Blogland: Man får øje på hvad hinanden kan, og står ikke i vejen. Ud over at Pia repræsenterer alt det fineste i netop blogland, er hun en kæmpe inspiration ud i feminint mod, livsglæde og stilsans for mig, og rigtigt mange andre kvinder. Og nu har hun simpelthen skrevet den smukkeste bog, som jeg slet ikke kan se, hvordan man kan undvære. Du kan klikke den hjem lige her. Og så kan du møde Pia, og læse mere om hende og hendes bog her:

Du har skrevet en bog om vintagemode, og glæden ved netop det. Kan du fortælle os, hvorfor det blev din passion?

I årevis jagtede jeg de perfekte jeans. Alle mine veninder havde dem, og de så fantastiske ud. Men af en eller anden grund, var det et nærmest umuligt projekt for mig at finde nogen, som sad ordentlig på min krop. Mine ben var for korte, mine hofter for brede, og min talje for smal. Og selvom jeg fandt et par som passede nogenlunde, følte jeg mig altid så forkert.

Jeg var helt overbevist om at det var min krop, der var noget i vejen med, og forbandede den langt væk, mens jeg forsøgte at gemme den i alle former for baggy bukser – ikke noget godt valg, set i bakspejlet.

Men den dag jeg købte min første rigtige vintagekjole (en bragende rød 1950’er-kjole med smal talje og stort skørt), så jeg at jeg ikke var forkert – jeg var bare født i det forkerte årti, i hvert fald rent modemæssigt. Lige pludselig var den smalle talje og de brede hofter en fordel. Selv min (meget) lyse hud kom til sin ret i den røde farve, og fra den dag var det slut med kunstig sol og jeans. I dag, 10 år efter, går jeg stadig kun i kjole – og det er helt vidunderligt.

For sådan en som mig, der elsker glimmer, men godt kan blive en smule nervøs for at klæde mig for meget ud; hvad er dit bedste tip til at holde sin stil i balance?

Grunden til at mange holder sig fra vintage, er frygten for at ligne sin bedstemor (og måske ikke i hendes bedste alder). Og det kan jeg godt forstå, det er jo ikke de vi vil. Men ingen siger at man skal klæde sig i glitter og blomster og vintage fra top til tå fra dag et, det vil jeg ikke kræve af nogen. Miks dit moderne tøj med enkelte vintagedetaljer, så skal du ikke være bange for at ligne en som er klædt ud. Og hold dig klassikerne i starten – en trench coat, en solid lædertaske eller en smuk kjole i en enkelt farve, som klæder sig. Senere kan du vove dig ud i blomstrede skørter og store hatte.

 

Hvis man skal gå stille og roligt i gang med vintage – hvad skal man så gå efter? 

Det er altid en god ide at starte i det små – lige meget om du planlægger at begynde at løbetræne, vil blive bedre til at lave mad eller købe mere vintage. Tag det stille og roligt, ellers bliver det hurtigt for meget, og du mister lysten, før du er kommet rigtig i gang. Til at starte med vil jeg anbefale noget tilbehør – f.eks. en taske, et smykke eller et tørklæde. Det er noget alle kan passe, og behøver ikke være den store investering. Prøv at sætte det sammen med din moderne garderobe, og oplev hvad det gør ved din stil. Næste gang kaster du dig måske ud i en frakke eller kjole.

Femininiteten er meget tydelig i alle dine billeder i bogen – når du ser på kvinder som mig, i bukser, tees og blazere (hverdagsuniformen) tænker du så, at jeg og vi går glip af noget?

Heldigvis sidder femininteten ikke i det tøj vi har på, de interesser vi har, eller andre valg vi træffer. Femininitet er en fantastisk og stærk kraft, som kan opleves på mange måder, og som er forskelligt for os alle. Jeg synes kvinder i jeans og t-shirt kan være afsindigt feminine, ligesom dem i store kjoler og tårnhøje stiletter. Men det ærger mig, når jeg møder kvinder som holder sig til hverdagsuniformen, fordi de føler at de ikke kan bære et mere klassisk feminint udtryk. Fordi de føler at det er for meget. Hvornår er vi blevet så bange for at gøre noget ud af os selv? Det er på tide at vi genvinder det feminine udtryk, og bliver enige om at man sagtens kan gå i kjole og gøre karriere – det ene udligner ikke det andet.

Din bog er meget smuk, og ekstremt inspirerende; hvad var dit fokus, da du skrev den?

Mit fokus var, og er, at inspirere til at tænke anderledes om hvordan du klæder dig på – og hvordan det føles. Minde om at tøj ikke kun er en praktisk foranstaltning, men skal gøre dig glad, og få dig til at føle dig som dit allerbedste jeg. Der er så absolut ingen grund til at gå i jeans, hvis du ikke er vild med det! Eller kjole for den sags skyld. Gør det der føles rigtig for dig. Bogen skulle gerne være din farverige veninde, som kærligt, men bestemt, opfordrer dig til at altid at se det bedste i dig selv (og din krop), og ikke nøjes med hverdagsuniformen, hvis du i virkeligheden drømmer om noget helt andet.
Har du selv opdaget noget nyt i din egen glæde og passion for vintage ved at skrive bogen?

Jeg synes at det er så spændende at se hvordan kropsidealer og mode har ændret sig over årene. Det vidste jeg jo egentlig godt, men jeg er blevet endnu mere opmærksom på det, efter at have skrevet bogen. I 1800-tallet skulle man for eksempel gerne have lidt ekstra på sidebenene, det var et tegn på sundhed og velstand. I dag kæmper kropsaktivister for retten til at være tyk, og blive behandlet på lige fod med dem som ikke er. Er vi virkelig ikke blevet klogere? Hvordan kan vi håne og nedgøre mennesker med en særlig kropsform eller stil, bare fordi det ikke er det, som er på mode lige nu? Det skal vi holde op med, og et skridt på vejen kan være at acceptere vores egen krop og hylde den i smukt og personligt tøj – så bliver det lettere at acceptere andre som ser anderledes ud.

Det er simpelt, men sandt: det handler om at få tøjet til at passe til kroppen, og ikke omvendt. Tag altid udgangspunkt i dig selv, og glem hvad du tror, andre tænker.

3 Comments
Previous Post
Next Post