Om Lykke, Hverdag og Ugen der gik

Nogle gange synes jeg det hele går for hurtigt, at tiden skrider, og jeg skal løbe for at holde fast i den. Så bliver jeg bekymret for om jeg når at få det hele med, om jeg når at mærke det hele, og være helt og fuldt i både den hverdag, der er udfordrende, og den hverdag, der er så dejlig at det hele synger. Det er så vigtigt for mig, at huske ikke at stikke af fra noget, at være i oplevelserne, og at være der med et vist mål af taknemmelighed. Fordi man fandme er heldig når man har en hverdag. En rummel, ting, der sker, og mennesker at dele dem med. Sidste uge var vild, og jeg brugte weekenden på at være helt rullet sammen med Sofus, og Elias (når han havde tid – knægten har jo et socialt liv, der slår mit med længder!). Men bare for ikke at tabe pusten, for at huske det, og for at nyde det. Her er sidste uge:

Mandag. Mandag var lang, fuld af gode møder, på telefon og i real life. Og da jeg åbnede posten, var denne fantastiske bog med. Jeg har læst den på engelsk og på dansk, interviewet Lucinda Riley på bogforum om den, og serien i øvrigt, og hvis du er til historiske romaner og kvinder der bliver selvstændige, tilsat virkelig meget mælkechokolade og pænt tøj, så læs den her. Du kan læse mere om forfatteren her

Tirsdag – tirsdag var jeg til møde midt i et fotoshoot, og når man får lov til det, er der ingen ende på glimmeret. Det er det vildeste og det er svært at rive sig løs igen. Tilbage på kontoret til dejlige kollegaer, kaffe og møder med kloge damer.

Onsdag – efter nogle timer på kontoret, afsted til Silkeborg. Der var totalt togkaos i sidste uge, så det hel tog lidt længere. Men jeg var afsted med ManiFestbogen, og det var kvindernes kampdag, glimmeronsdag og foredrag på en og samme dag, så jeg havde taget en omgang glimmer med, jeg kunne skifte til inden foredraget gik i gang. Det var virkeligt skønt, at stå der igen. Jeg har nemlig været der før – for seks år siden viste det sig, da jeg holdt foredrag om Hvor Lagde Jeg Babyen. Dengang stod jeg i samme sal, men der var der så et Zumbahold, der trænede ovenover, og det var lige lidt svært at overdøve… Heldigvis holdt de fri i onsdags…

Torsdag var jeg så I Aarhus. Først et møde, og så foredrag på Hotel Marselis – denne gang om forbrugertendenser. Folkene der var vildt søde, og hvor jeg normalt skifter tøj på et toilet inden foredrag fik jeg et værelse, at skifte i. Så var det op i stilletterne og frem med koncentrationen.

Og jeg fik blomster med hjem. Så smukke. Jeg var hjemme omkring midnat og puttede dem i vand med det samme. Man bliver så glad af blomster, og ungerne så dem med det samme, da de vågnede. Jeg kyssede dem begge da jeg kom hjem – Sofus lå allerede i min og Johans seng, og vi krammede hele natten.

Fredag: Lang og hyggelig morgen med drengene, Elias afsted på løbehjul til skole, mig afsted på kontoret, hvor jeg havde det som om jeg ikke nåede nok. Jeg gik tidligt og hentede Sofus, så vi kunne nå en lang omvej hjem langs søerne i København, hvor vi løb op og ned af skrænterne, købte fredagsslik og snakkede hele vejen hjem. Johan hentede Elias, og da vi allesammen var hjemme, løb jeg hurtigt ud for at købe et par sko for en kær veninde. Fordi Moshi Moshi har de mest perfekte dansesko, og hun skal til fest. Her er de. Svære at stå for.

Lørdag – i Zoo med Sofus, og med vores ven Esther. Vi gav den gas med pølser, is og solskin, og Sofus bad os stå helt stille indtil sommerfuglen åbnede sine vinger i tropehuset og vi kunne få det perfekte billede. Og her er det:

Søndag havde vi lidt besøg, drak meget kaffe, var på legeplads, organiserede næste uge (!), og Johan og jeg sprang på et tog til Jylland sidst på dagen. Sådan er det nemlig i gøglerlivet; tidligt op og i gang, mandag morgen – og nogle gange ikke derhjemme. Og det er bare helt ok, når vi har hverdagsglimt af ro, lykke og ikke mindst nærhed i weekenden. Det er hverdagen det kommer an på, og jeg er virkelig glad for min og for vores. Så er det sagt. Og husket.

3 Comments
Previous Post
Next Post