Når det med fertiliteten er svært

Herude på bloggen har jeg skrevet og talt op ad stolper og ned ad vægge om børn. Om babyer, større børn, graviditeter og om hverdagslivet med ungerne. Det hårde, det sure, det søde, det der får én til at skrige af grin, og det, der får en til at gå grædende i seng og overveje hvordan man nogensinde bliver den slags mor, man gerne vil være. Ind i mellem har jeg været omkring det med, de børn, der lader vente på sig. Dem man ikke bare får leveret når man selv synes det passer ind i planerne. Jeg har helt sikkert hverken talt eller skrevet nok om det, men det gør vi noget ved nu.

Den 22.-23. april 2017 afholdes nemlig den første Fertilitetsmesse i Bella Centret i København.

Vidste du, at hvert niende barn i Danmark er undfanget med en hjælpende hånd? Det svarer til, at der i hver skoleklasse går tre børn, som er kommet til verden ved assisteret reproduktion. Men selvom statistikken siger, at vi hver især kender en eller flere ufrivilligt barnløse, er tabuet stædigt og uvidenheden stor.

Fertilitets-messen, som er den allerførste af sin slags i Skandinavien, lukker op for en verden af information, som ellers kan være svær at navigere i. Her vil kommende forældre uforpligtende kunne tale med danske og udenlandske eksperter i fertilitetsbehandling og fertilitetsrelaterede sygdomme og søge viden, fakta, forklaring og dialog.

Fordi vi arbejder med messen hos Lahme, skal jeg huske at sige at dette indlæg derfor er sponseret. Men er det ikke bare en god idé? Fokus på tabuet holder maks.

Du kan læse mere om den her, og tjekke billetter ud. 

8 Comments
Previous Post
Next Post