Er det virkelig vores egen skyld? Om shaming

I denne uges Femina har altid dygtige Tine Bendixen skrevet en virkelig god artikel; den handler om, hvor kvindekampen er lige nu; og om hvordan krop og seksualitet og kvindekamp hænger sammen – og ikke gør. Her siger en kvindelig erhvervsleder at “Min erfaring er, at vi ofte opfatter hinanden som konkurrenter. Hvis kvinder respekterede kvinder lige så meget, som de respekterer mænd, så havde vi allerede ligestilling.

WHAT?!

Nu er det igen (!) vores egen skyld at vi ikke får lige så meget i løn, som mændende, at vi ikke har de samme muligheder, at vi skal finde os i ikke at have samme vægt i samfundet som mændene har. Fordi vi ikke er gode nok til at være ordentlige ved hinanden. Det her sker SÅ tit, at diskussionen om ligestilling kommer til at handle om at der er noget grundlæggende forkert i kvinders måde at være i verden på. At kvinder er kvinder værst. Det er vi ikke. Kig rundt i blogland og du vil opleve søstersolidaritet, omsorg og venskab. Kig i din egen vennekreds, og du vil finde det samme. Det er en gammel maskulin myte, at vi kvinder ikke opfører os ordentligt overfor hinanden. Som køn. Ja, der er kællinger allevegne, som med rundsave på albuerne vil gøre alt for at save den gren over, som nogen sidder på. Men se på mændene! De lyncher hinanden for åben skærm, de er illoyale, dumme og ignorante – præcis som kvinder. Fordi vi er mennesker, er vi også fejlbarlige, og hvis vi vil have ligestilling skal vi kvinder kræve retten til at være præcis så gamle, dumme, tykke, platte og illoyale som mænd, og stadig få ministerposter, lederstillinger og bestyrelsesposter. Og så i øvrigt vælge at være de ordentlige mennesker, vi selv ønsker at være.

5 Comments
Previous Post
Next Post