Interview: Jubilæum for dansk børnelitteratur: “Børn er lige så meget værd som voksne”

For nyligt havnede der en mail hos mig, om at vi i år kan fejre et ganske særligt jubilæum indenfor dansk børnelitteratur. Et jubilæum, som på mange måder har været med til at forme min generations barndomme, men også vore børns. Derfor bad jeg Elin Algreen-Petersen, Chefredaktør for Gyldendals redaktion for litteratur til Børn & Unge, om at indvie os i, hvad det er vi skal fejre, glæde os over, og glæde os til.

Hvad er det for et jubilæum vi fejrer i år? Og hvorfor er netop den lille håndfuld bøger så særlige, at man kan tale om et jubilæum?

I 1967 udkom Benny Andersens Snøvsen Eigil og katten i sækken, Halfdan Rasmussens og Ib Spang Olsens Halfdans ABC, Cecil Bødkers Silas og den sorte hoppe, Flemming Quist Møllers Cykelmyggen Egon og Ole Lund Kirkegaards Lille Virgil – fem bøger, som i dag 50 år senere stadig er nogle af de største danske børnebogsklassikere.

Forleden dag hørte jeg børnelitteraturprofessor Torben Weinreich sige, at børnelitteraturen simpelthen degenererede i årene op til 1967! Der skete ikke noget nyt på den front.  Men så var der altså fem forfattere, der helt uafhængigt af hinanden satte sig ned og fabulerede og digtede og tegnede vilde historier om børn som Silas, der lever sit eget vilde liv uden nogen voksne til at bestemme, om en cykelmyg på eventyr i farverige og lettere psykedeliske landskaber, en dreng, der boede alene i et hønsehus, en anden dreng der mødte en snøvs(!) og et helt alfabet af skøre, sjove og ikke mindst frække nonsensrim og en tegner, der hed Ib Spang Olsen, gjorde det ikke minde vildt og overraskende med sine illustrationer – det skete alt sammen i 1967.

De seks forfattere og tegnere kom til at inspirere flere generationer af forfattere og tegnere til at fortælle historier hvor børn er lige så meget værd som voksne, og hvor børnebøger er til for børn med respekt for deres liv, deres fantasi og deres verdenssyn. I dag har vi i Danmark den mest varierede og mangfoldige børnelitteratur, med plads til både det eksperimenterende og nyskabende og det der er ’kendt fra tv’.  Det er da værd at fejre, er det ikke?

Hvordan mener du, som redaktør, at børnelitteratur påvirker vores barndom og måske endda vores voksenliv?

Det kan lyde højstemt, men jeg er ikke i tvivl om, at litteratur kan være en enestående vej til at forstå livet som menneske i denne verden. Det er superkomplekst at være menneske, og derfor kan livet ikke undersøges alene med psykologi, sociologi, biologi eller andre videnskaber, der er brug for kunstneriske fortolkninger. Og når vi taler om børnebøger er det både meget konkret, fx når Wili skal begynde i børnehave   og læseren får mulighed for at opleve den første dag i børnehaven gennem en bog, i trygge rammer hjemme hos sine forældre – og lidt mindre konkret fx i  Græd blot hjerte,  hvor en flok søskende skal tage afsked med en syg farmor og får besøg af døden, som fortæller dem en historie, der giver det meningsløse mening. Eller det kan være Hunden Ib, som ofrer sin egen nattesøvn for at holde vagt for en gris, der er bange for mørke  – eller de måske allervigtigste historier, dem vi ikke helt forstår, men som stimulerer vores fantasi og giver os en uforglemmelig oplevelse – som fx Louis Jensens firkantede historier.

Derfor har alle børn brug for at få læst højt og for at læse selv. Der er også mange, der bruge børne- og ungdomsbøger i arbejdet med socialt udsatte børn fx MaryFondens Læseleg-projekt og Læs for livet –  , som vi støtter økonomisk som en del af vores jubilæumskampagne.

Hvis man skal vælge én titel blandt jubilarerne, hvilken skal det så være?

Hvis man skal lade sig inspirere af jubilæet til at læse (mere) for og med sine børn, synes jeg, man skal vælge noget nyere børnelitteratur, som nutidens børn mere direkte kan spejle sig i – Kim Fupz Aakeson, Hanne Kvist, Jakob Martin Strid, der er masser af store talenter.

Hvad kommer der til at ske?

Tre lørdag formiddage i foråret omdannes Gyldendals gamle trykkeri i Klareboderne i København til en oplæsningshule for de 3-5-årige og deres forældre. Skuespiller Jeanette Lindbæk Birk læser højt fra både klassiske og nye danske børnebøger. Og guitarist Anders Birk spiller op til fællessange. Datoerne er 11. marts kl. 10 og kl. 12, 1. april kl. 10 og kl. 12, 13. maj kl. 10 og kl. 12. Hvert arrangement varer i alt 1 time. Starter med oplæsning og musik i 30 minutter. Herefter får børnene lidt at spise og drikke og så er der tid til leg/tegne.

 

I tæt samarbejde mellem Aarhus2017, DR og Gyldendal udskrives den 13. marts en stor, landsdækkende skrivekonkurrence for børn. Børnene indbydes til at skrive deres egne historier, der max. må fylde 500 ord. De bedste historier læses op på børnelitteraturfestivalen i Aarhus i oktober af værter fra DR Ramasjang, og Gyldendal udgiver de to vinderhistorier som illustrerede bøger. Konkurrencen henvender sig mest til børn fra 8 år.

 

Til september inviterer vi alle landets børn med på bogskattejagt. Over hele landet vil der på hemmelige steder være gemt fantastiske bogskatte. Og finderen får lov at beholde skatten.

 

Der bliver også aktiviteter på biblioteker og hos boghandlere og en stor festival i Århus til oktober. Der er meget mere info at hente på Givhistoriernevidere.dk.

4 Comments
Previous Post
Next Post