Om skønhed, galla og Danish Beauty Award

Nu er det ved at være tid igen. De seneste par uger, har pakkeposten været forbi mit kontor med et væld af kasser, poser, pakker, æsker og kuverter. Jeg er nemlig igen i år, så heldig at få lov til at sidde i juryen for Danish Beauty Award, som er branchens årlige kåring af de mest innovative, interessante, effektfulde og ganske simpelt skønne nye lanceringer. Det er den enkelte producent, der selv beslutter om man har produkter, man vil deltage i prisuddelingen med, og det er så juryen, der snævrer feltet ind og til sidst vælger en vinder i de mange kategorier.

Sidste år var første gang jeg var med, og jeg blev dybt imponeret.

Ikke bare over hvor fantastiske produkter, der findes, men også over jury-medlemmernes kompetencer. Når man overværer diskussioner mellem eksempelvis en hudlæge og en farmaceut over en ingrediensliste er man nødt til at tage noter og bare sørge for at lære noget. Jeg lærte meget, og fik lov til at prøve vanvittigt mange produkter. Nok forskellige til at jeg gav mig selv noget der minder om en form for slitage, hvor jeg faktisk blev ret glad for ikke at skulle vise baglår i en badedragt (!) dén uge. Men i hvert fald, så er det nu, i morgen, vi begynder udvægelsesprocessen, og jeg glæder mig helt vildt. Ud over at det er en fantastisk proces afsluttes det hele med et awardshow, som helt i skønhedsbranchens ånd, sælger billetter til alle der vil være med. (Du kan skrive dig op til nyhedsbrev her – scroll ned og se højre hjørne-, hvis du vil have mulighed for en aften i galla i april.) Under alle omstændigheder, kommer du til at høre en del om det hele herude, hvor jeg vil dele det jeg lærer, uden selvfølgeligt at afsløre noget som helst (vi får nemlig mundkurv på).

0 Comments
Previous Post
Next Post