VIND: Billetter til særvisning af Hidden Figures

Nogle gange kan man ikke stille spørgsmål til ting, fordi man ikke ved de findes. Der findes historier, man burde kende, fordi de er vigtige, brugbare og inspirerende. Historier, som man med rette kan tillade sig at kalde for en lille åbenbaring. Sådan en lille åbenbaring fik jeg, da jeg læste bogen Hidden figures, som snart udkommer på dansk. Bogen fortæller hele historien om fire kvinder, der var med til at skabe NASAs rumfartseventyr i USA i 1960-erne. Og den lader os følge de fire kvinders vej, nærmest fra deres første skoledag. Grunden til de er interessante er fordi de bryder med alle stereotyper; det gjorde de dengang, og det gør de i dag: Afro-amerikanske kvinder i et farveopdelt kønsopdelt samfund, uden adgang til det samme uddannelsessystem som hvide mænd og kvinder, og som besad matematiske begavelser, så store, at de kunne regne ud hvordan månelandingen skulle gennemføres.

Det er de kvinder, vi følger i bogen, og tre af dem følger vi i filmen af samme navn, som får premiere i Danmark i næste uge.  Da den havde premiere i USA vippede den Star Wars af pinden, og jeg må indrømme at den er så god og vigtig at den burde blive et hit herhjemme også.

Jeg har nemlig set den, og den er VIDUNDERLIG. Jeg skal introducere den ved en særvisning i en biograf i København, og hvis du kunne tænke dig at vinde to billetter til den særvisning på søndag den 22 januar kl 9 (OM MORGENEN) i Købehavn, så smid en kommentar her inden mandag den 16. klokken 18. (Billetterne kan ikke byttes, indkasseres eller andet).

Skærmbillede 2017-01-13 kl. 20.51.38

 

20 Comments
Previous Post
Next Post