5 råd fra en ældre dame (som muligvis var en fe)

I går havde jeg en af den slags helt proppede dage. Jeg skulle først interviewe en ældre dame, til et stort projekt, jeg er i gang med, og derefter i et langt møde. Men altså. Helt ærligt, damer, vi er nødt til at gøre os umage. Så meget vi overhovedet kan. Jeg sad foran denne dame, der næsten er 90. Hun boede i egen lejlighed, klædt i lækkert fransk, tidløst design, med smagfuld kunst på væggene, og håret pænere og mere velplejet, end mit. Hun lignede en fe. Og jeg tvivler på at hun har adgang til blogs, for hvis hun har ville, jeg ikke drømme om at skrive sige at hun lignede en fe. Men det gjorde hun. Hun var belæst, berejst, skød ord ind på engelsk, når hun manglede et passende på dansk; slyngede bogtitler ud på tysk, og sneg lige et enkelt eller tre franske ordsprog ind. Kaffen var helt stort, hysterisk stærk og serveret i småbitte mørkeblå mokkakopper med guldkant. Ingen skår. (Og når jeg fortæller at de ingen skår havde, er fordi, de kaffekopper jeg har, for det meste har et skår i en kant.) Det havde hendes ikke. Og nej, hun har ikke gået hjemme og lavet ingenting. Hun har arbejdet, fået børn, og deltaget i den verden, hun var del af.

Jeg bliver fyrre om tre måneder. Jeg er halvvejs i livet og midt i det hele. Jeg har ikke flere undskyldninger. Mine unger er snart store, der er styr på dem, og jeg får op til seks timers (dog næppe sammenhængende) søvn. Der er ikke flere forklaringer, ikke flere næste faser, jeg skal afvente før jeg gør det jeg i virkeligheden gerne vil. I princippet. For der er også alt det med tiden, ambitionerne og hvad der er praktisk muligt – but still! Og den fine dame med de blå mokkakopper var præcis så dannet, kultiveret og stilet, som jeg tænker man gerne vil se frem til en dag at have tid til at kunne være. Og hvor mange forbilleder er det lige der er adgang til?

Og vi var Des. “Der gik nu meget tabt, de år, hvor alle blev dus.“, sagde hun. Og ja, det burde vække ens indre socialdemokrat til live, men det gjorde det nu mærkeligt nok  ikke.

Hvis man skal tage imod et par gode råd, som jeg samlede op i løbet af samtalen, fra hende, så er de:

at læse mere, også noget man ikke umiddelbart tror man interesserer sig for

gå mere ud, møde flere mennesker

interessere sig mere for verden

ikke springe over hvor gærdet er lavest, “heller ikke når det gælder Deres appearance

aldrig være bange for at bede om et godt råd

 

12 Comments
Previous Post
Next Post