Glimt fra 1001 Nat – en rejseberetning fra Marrakesh

img_8705

Marokko. Jeg har været der én gang, og var både meget begejstret og meget lidt begejstret. I hvert fald har jeg ikke haft lyst til at vende tilbage. Men da min søster og svoger tog dertil efter jul, bad jeg Anne-Sophie om at skrive lidt ned; hun har været der før, og fordi så mange mennesker elsker det land, vil jeg gerne forholde mig åbent og overvejende i forhold til om det bare er mig, der har haft en dårlig oplevelse. Anne-Sophie er begejstret. Tekst og billeder er hendes.

Derfor skal du tage til Marrakech. 

Marrakech er åbenbart super trendy for tiden, det havde jeg ikke helt fattet da jeg i sommerferien bestilte flybilletter og hotel i Marrakech til juleferien. Vi har været der før, for 6 år siden, og ja, der var masser af turister, men nærmest ingen danskerne. Nu har Norwegian ugentlige afgange til Marrakech direkte fra København og så er der altså ingen grund til at blive hjemme!

Men altså, 4 timer med fly, og du står i den mest vidunderlige nordafrikanske by med høj sol, bjerge i horisonten, søde mennesker, lækre hoteller og masser af shopping. Marrakech er helt sin egen, og det er ikke den samme stemning man møder ude på landet i Marrokko, men til gengæld har man de bedste betingelser for at holde en skøn byferie i Marrakech.

img_8711

Maden

Siden vi var der for 6 år siden er det helt klar blevet dyrere at være der, men det er også blevet nemmere. Alle tager visakort, og der er kommet en perlerække af gode restauranter. Det er stadig ikke London og man får en vis tagine-fatigue ret hurtigt (der går lang tid før jeg spiser bare noget der ligner en gryderet igen), men et glas sød myntete og et læs pandekager eller en harira suppe med frisk fisk fra kysten er altså helt vidunderligt. Hvis du er på vej til Marrakech, eller bare gerne vil dagdrømme lidt så tjek Le Jardin (en fin restaurant der ligger i en have midt i byen. De har skildpadder i haven!), Nomad (den mest hippe restaurant i Marrakech lige nu, virkelig god mad, i stuetagen ligger den fineste butik med køkkenting, den hedder Chabi Chic). Endelig er der La famille som serverer vegetarisk mad til frokost også i den skønneste lille have.

img_8661

img_8707

 

 

Hotellerne

En af de store fornøjelser ved at bo i Marrakech er hotellerne. Vi havde booket en fantastisk lille riadh, hvor de sødeste mennesker passede på os, og serverede vidunderlig hjemmelavet mad. Dar Idra er en perle og simpelthen så pænt og hyggeligt. Nytårsaften havde de tilmed lavet en fin middag for alle dem der boede der og de havde gjort sig så meget umage med en 4 retters luksusmiddag med det hele. Den bedste mad på hele ferien fik vi der, hvor de hver aften serverer en 3 retters midddag som kokken Abdel troligt forbereder hver dag. Der er også en lille spa hvor man kan booke en tid, og de kommer hele tiden med små overraskelser: Fine tøfler på værelset man kan tage med hjem, og en stor æske belgiske chokolader på værelset nytårsaften. (se hotellet her)

img_8654

img_8653

img_8726

 

img_8650

Shopping

Åhh altså, man skal være ualmindelig standhaftig for at modstå alle de smukke ting de tilbyder. Jeg kom ikke hjem med et tæppe, men købte mig til gengæld fattig i keramik, kurve og sko. En del af fornøjelsen er simpelthen at gå rundt i souk’en og kigge på alle de fine (og mindre fine) ting de tilbyder, og fylde kufferten til hjemturen – så pak let, det betaler sig at have en halvtom kuffert med derned!

img_8656

Sigtseeing

Det er nemt at komme rundt til de forskellige paladser, museer og gravmonumenter og det står alt sammen beskrevet i de fleste guidebøger, men denne perle er endnu ikke kommet med fordi de lige er åbnet. The Secret Garden er en have midt i byen, et gammelt slot, som to italienske arkitekter fandt og byggede helt op fra grunden i gen. Det er så smukt, og de har også en dejlig lille kaffe hvor man passende kan snuppe en virgin mojito og en bid mad.

 

1 Comment
Previous Post
Next Post