Den hemmelige hudplejeserie

Hudpleje kan nogle gange synes komplet uoverskuelig, og som om man skal have en phd i kemi for, for alvor, at kunne vælge det rigtige. I disse år kommer der flere og flere serier på markedet, som skærer ind til benet, og som forenkler sammensætningen af ingredienser. På en eller anden måde tiltaler det mange af os; at det er lettere at gennemskue, hvad der skal til, og hvad der er nødvendigt. I hvert fald synes jeg det er ret tillokkende. Nogle serier lader til at være en velbevaret hemmelighed, indtil man lige falder over dem, eller får dem anbefalet. En af dem, er MUTI, som jeg synes du skal kende.

Jeg har lige vredet de sidste dråber ud af tre enkle produkter, som jeg er meget begejstret for. De er fra det tyske brand MUTI, som arbejder med ganske enkle produkter, som til sammen giver en stor effekt. Serien er baseret på at bruge så ren hyaluronsyre som muligt. Den findes naturligt i huden, og blev for et par år siden til det nye mantra inden for skønhedspleje. Den giver absurde mængder fugt, og man kan faktisk se det på huden, når man skifter fra produkter uden den syre, til produkter, med. Jeg har brugt tre produkter:

En ani-age serum – som har en ganske særlig konsistens. Den føles nærmest som om den smelter på huden, og man kan mærke, hvordan huden bliver blødere og mere regelmæssig i overfladen med det samme. Den har jeg brugt morgen og aften.

Øjencremen – igen et anti-age-produkt, fuld af fugt og hyaluronsyre, men også med plejende ingredienser som avocado og alger. Den har to store plusser, nemlig at den virker kølende, og dermed afslappende på morgenhævede øjenomgivelser, og samtidig fungerer den som en god base for øjenmakeup.

Night cream plus – som også er et anitageprodukt (du fornemmer helt sikkert temaet her…), som er en fuldfed natcreme, som min hud nærmest har slubret i sig. Den kan også bruges om maske, fandt jeg ud af. Her los jeg bare cremen sidde i et tykt lag, og efter 20 minutter masserede jeg de få rester, der var, helt ind i huden.

Man kan klikke produkterne hjem her, eller købe dem i den københavnske butik Storm.

 

fullsizerender-5

fullsizerender-6

fullsizerender-4

3 Comments
Previous Post
Next Post