Nogen ser det

I sidste uge mødte jeg en kvinde i Kastrup Lufthavn, som var så sød at sige at hun elskede min blog. At hun har læst med herinde i årevis. Hver dag. Altså lige med undtagelse af de dage, hvor jeg forlader læbestift og glimmer til fordel for fattige børn. “For der er godt nok mange fattige børn på din blog!”. Ja, det er der. Og angst, og sorg og tab. Og frygt for miljøkrisen, fremtiden og nogle af de ting, der sker i verden og efterlader traumatiserede børn ved vores hoveddør.

Min blog bliver ikke lyserød foreløbig, fortalte jeg den søde dame. For vi er nogen der er nødt til at blive enige om, at selvom vi føler os magtesløse, så ser vi det. Vi ser det alt det vi kan bære at se. Ikke alt får lov til at forsvinde i lyserødt silkepapir. Nogle ting er for onde, for grumme til at vi lukker øjnene og vender os bort.

Det sidste døgn har været fuld af tweets og facebookopdateringer fra Aleppo. Her sidder de sidste civile overlevende og venter. Og det samme gør verden. Det er ikke til at bære, at vi ikke kan gøre noget. Hvorfor, vi ikke kan det, har jeg meget svært ved at forstå, men i FNs sikkerhedsråd er der også andre der ikke fatter en daddel. Samantha Power som er en delegeret fra USA spørger HER (SE DET!) om ikke der er noget ved de hensynsløse drab på civile og børn (!), der får Syrien, Rusland og Iran om de skammer sig. Og det er der, vi må spørge os selv om. Hvordan kan vi bære det? Eller kan vi?

For alle der har tid, og heller ikke kan bære mere, er der i dag arrangeret en demonstration ved Christiansborg (Se her). For alle os, der skal hente børn og lave frikadeller og se julekalender og være kærlige familier sammen uden at frygte at vi ikke overlever dagen, så er dagen i dag, en af de dage, hvor man må knibe sig selv i armen. Knibe sig selv i armen over at være født det rigtige sted, at have mulighed for kærlighed, venskab og omsorg. At have mad på bordet. At turde gå over gaden. At kunne være sammen. Og huske at netop julen handler om at tænde et lys og værne om alt det gode vi har, men endnu mere om at være gavmild.

10 Comments
Previous Post
Next Post