Den fineste Gaveregn: Hele dit kit til julefesten

img_2009

 

Ej men altså, hvor har jeg glædet mig til at lægge dette indlæg op. Jeg skal huske at sige at det er L’Oréal, der forærer præmien, jeg er blot den ydmyge julemand m/k, og nej, der er ikke penge mellem os.

For det er juletid, og festtid, og imellem al den tid, er der masser af de der hverdage, hvor man også gerne vil se velplejet ud og kunne finde sine nøgler. L’Oréal Paris ved alt det, og derfor har de pakket et kit, som de fleste af os, ville være lykkelige over at blive begavet med.

(Det drejer sig om en god håndfuld af mine favoritter, og her vil jeg lige anbefale at bruge sitet her, hvis du vil orientere dig i produktunderskoven hos L’Oréal Paris.)Men én heldig vinder løber altså af med alle disse lækre sager:

Den smukkeste røde neglelak, og deres klassiske Color Riche læbestift (som bliver siddende, ikke smitter af og aldrig udtørrer læberne) i præcis den samme modige røde nuance. En uundværlig Elnett i taskestørrelse, en eyeliner til katteøjne eller blot markering af vipperne (Super Liner), mascaraen False Lash Wings og ikke mindst den lille compact Nude Magique Cushion (som jeg vist har anbefalet en seks-otte gange herude). Alt det får du, men ikke nok med det, du får også den fine Yvonne Koné-taske i den smukkeste flaskegrønne, bløde læder (se nedenfor, hvor jeg er fotograferet i en vindueskarm i Berlin, så du lige kan se hvor god den er som cross-body-bag). Det eneste du skal for at deltage i lodtrækningen er at lægge en kommentar her inden fredag den 9. december klokken 12. Så ja, ikke svært at forstå at jeg har glædet mig til at lege julemand..

 

img_2019

img_2018

img_2014img_2015

129 Comments
Previous Post
Next Post