Jeg tænker kun på at…

Gordmorgen derude og glædelig første december. Jeg stod op til en mail i morges, hvor en læser spurgte mig: Kære Julia. Jeg læser din blog. Hvorfor skriver du ikke om, hvad prisen er for alt det du laver?

Og så skrev hun faktisk en hel masse mere, som jeg har svaret på i en mail. Men jo. Hvorfor skriver jeg ikke mere om det? Måske fordi jeg ikke gider brokke mig, og måske fordi jeg holder af alt det jeg laver? Jeg tror det. Men tag nu i dag: Lige nu sidder jeg i en lufthavn og er lige ved at være nødt til at bide mig selv i kinden over to ting: Jeg er SÅ træt. Den her uge var vild og den begyndte i søndags. Jeg har holdt oplæg i noget der minder om 10 timer fordelt på fire dage. Jeg er træt. For det andet missede jeg første december-morgen med ungerne. Den morgen, hvor man tænder lyset og magien begynder at lægge sig som et tæppe over midvinter. Men når jeg lander om lidt og stryger afsted til en møde, så er trætheden glemt. Når jeg ser mine unger i eftermiddag og skal være sammen med dem i en lang weekenden, så får jeg alt det at vide, som jeg mangler, og så rystes universet på plads. Så måske er det derfor jeg prøver at lade være med at dvæle for meget ved prisen. Men den er der.

8 Comments
Previous Post
Next Post