Stille weekend og slow fashion

Billederne her er bestemt ikke fra en stille weekend. De er taget da jeg sammen med mine kollegaer var på seminar på Bornholm. Det gør vi helst en gang om året – en søndag og en mandag væk sammen, med tid til at tænke og snakke om de ting, der kræver lidt mere tid end hverdagen har. Igen i år var vi på Stammershalle Badehotel; det fineste sted jeg kan komme i tanke om, med havudsigt, gode senge, komplet vidunderlig mad, søde mennesker og desserter, man ikke vidste fandtes. Jeg skal helt sikkert afsted igen næste sæson, og dér kunne jeg faktisk godt tænke mig at bruge en meget stille weekend. En af de weekender, hvor man nærmest ikke laver andet end at slappe af og være stille.

Billedet ovenfor er taget gennem et vindue (cashmere cardigan er her fra), og på billedet nedenfor kan man ane det fine tapet, med små japansk-inspirerede vandmænd.

img_1897

Der er noget over det der med ro. I modebranchen går tingene normalt virkeligt stærkt. Da jeg begyndte i branchen for mange år siden var der 2 sæsoner. Så kom der to til, og omkring 2005 var mange af de brands, vi mennesker med almindelige indkomster køber ind i, oppe på 8 om året. 8 kollektioner! 8 sæsonner. Nu er fristende brands som Zara og H&M oppe på ugentlige leveringer, og som én der virkelig elsker mode, kan jeg jo kun nyde det. Samtidig synes jeg ikke helt det passer med den tid vi lever i, at forbruge helt så meget forskelligt. Når jeg dertil lægger at jeg efterhånden faktisk er blevet god til at vide, hvad jeg kan lide og ikke synes det skal skiftes ud helt så tit, så giver det mening at købe lidt bedre, og lidt mindre. Og her kommer Moshi Moshi Mind så ind i billedet. For når jeg er så indædt fan, som jeg er, så skyldes det også at de ikke tænker i kollektioner. Der er aldrig udsalg. De laver det de laver, og når det er væk, designer de noget nyt.

Så når jeg får min drømmeweekend, vil jeg rulle mig i blødt tøj. Den slags, man tager på når man kommer hjem fra arbejde, og ikke kan holde ud at kravle rundt på gulvet sammen med ungerne i et par jeans; den slags der, som min kære veninde udtrykker det: Får én til at se ud som om man altid har tid til at gå til yoga. Det bløde tøj. Mine favoritter indenfor den genre er det her, som jeg er fotograferet i på en af Stammershalles balkonner, uden makeup og med en slags tømmermænd, i en simpel sweat (se her – fås med forskellige statements) og et par helt stramme bukser, som er yoga-møder-løb-møder-søndag-bukser (se her). img_1905

 

img_1906

2 Comments
Previous Post
Next Post