Om (visse) mænd.

Vi skriver 2016, og vi taler om ligestilling, om barselsrettigheder og om at kvinder kan hvad de vil. I medierne læser vi historier om Hillary Clinton, der på trods af lig i lasten er vores eneste forsvar mod en mand, The Donald, som simpelthen kan vinde en præsidentpost – ikke på trods af hvordan han opfører sig overfor kvinder, børn, handicappede, mørkhudede medborgere og muslimer, men på grund af dem. En mand, der praler af  grænseoverskridende seksuel adfærd. Og mens vi på den ene side læser at kvinder også er utro (omend ikke i helt så høj grad som mændene), så er der simpelthen en 45årige gift mand og familiefar, der fortæller Berlingeren om sit sexliv, hvor han er sugardaddy og derfor noget helt andet end en mand, der går til ludere. For, som han siger: “Jeg får mulighed for at genopleve mine tyvere.”

Ligestillingskampen er ikke slut; vi er nogle der er nødt til at lære vores sønner at have et ordentligt forhold til kvinder, men også til sig selv og deres egen fremtid, så vi ikke på den ene side allesammen raser mod Trump, mens det bliver mere og mere almindeligt at købe seksuelle ydelser for en håndtaske. Men mon ikke det hele er udtryk for det samme? At der simpelthen stadig findes mænd, og mænd med mulighed for at blive præsidenter, der inderst inde stadig mener at kvinder er mindre værd end de selv er? Og det at de kan føle sig som en mand i tyverne er grundlag nok til at deltage i aktiviteter, der ikke er ligeværdige? (Og ja, jeg er med på at der er kvinder vi skal lære lidt om selvværd).

7 Comments
Previous Post
Next Post