Forkæl dig selv med Peace-tegnet og hjælp børn i nød

Ganske ofte har jeg det som om, det er meget svært at gøre en forskel for nogen eller noget i en verden, hvor man er nødt til at lukke øjnene, hvis man ikke vil se alle de mennesker og steder, der mangler hjælp. Derfor er jeg stor fan af de små initiativer – ikke bare fordi man har mulighed for at spytte i kassen, men også fordi man får tænkt sig om. Der er for eksempel mange børn på flugt i verden, hvor mange er svært at rumme, men ved hjælp af et lille peacetegn bliver nogle af dem og deres vilkår noget vi kan tænke over, sammen, og gøre noget ved synligt og sammen.

Dette fine lille peacetegn har en enorm betydning – ikke bare i sig selv og helt enkelt, men også fordi dette peacetegn giver syriske flygtningebørn mulighed for ekstra støtte og omsorg. Pernille Corydon, den succesrige smykkedesigner, har skabt en lille kollektion i forgyldt sølv, hvor hele overskuddet går til Dansk Flygtningehjælps arbejde med de syriske flygtningebørn. Det er ikke svært at forsvare at måtte købe ind i netop den kollektion. Og det kan du gøre lige her.

img_1882

Her kan du læse om grundlaget for samarbejdet mellem designeren og Dansk Flygningehjælp.

Pernille Corydon har i samarbejde med Dansk Flygtningehjælp skabt en ny smykkekollektion, der støtter arbejdet med at hjælpe børn på flugt fra krig. Krigen i Syrien har sendt millioner af mennesker på flugt og heriblandt mange børn. Disse børn har brug for ekstra støtte og omsorg i en svær tid. Dansk Flygtningehjælp brænder for at hjælpe børn, og derfor har organisationen etableret særlige børnevenlige zoner i Libanon til de syriske børn, der er på flugt fra krig. Her får børnene mulighed for at leve, lege og lære i trygge rammer. Præcis som alle børn burde have ret til. Tusinder af børn har allerede fundet tryghed i de børnevenlige zoner i Libanon. Men der er mange flere, der trænger til hjælp. Derfor har Pernille Corydon designet en ny smykkekollektion, hvor overskuddet af salget går ubeskåret til støtte af arbejdet i de børnevenlige zoner.Kollektionen består af et sæt ørestikker, et armbånd og en halskæde med det velkendte peace-tegn som bærende element. Tegnet symboliserer et stille håb om fred og ønsket om en lysere fremtid for de alt for mange børn, der er på flugt fra krig.

3 Comments
Previous Post
Next Post