Nye tider

Jeg kom hjem klokken 2 i nat. Ikke efter en vild tirsdag med druk og dans på bordene, men efter en vild tirsdag sammen med spændende mennesker. Billedet af den fine blomsterbuket er taget i nat på Aarhus banegård. Den fik jeg efter et foredrag, jeg holdt i en by en del udenfor Aarhus. Inden da havde jeg holdt et foredrag i Skanderborg, og dagen inden kom jeg hjem klokken fire om natten efter den sidste TVoptagelse på sæson to af Et Glimt Af Danmark (som billedet nederst er fra). Det er på én gang vemodigt, og samtidig ret vildt at den del af efteråret nu er slut, og jeg ikke mere skal være væk hjemmefra i et døgn i høje hæle om ugen. Det dufter lidt af nye tider, og lidt af at efteråret går rigtigt i gang nu. I hvert fald er jeg tilbage i min hverdag, sammen med mine kollegaer, og alle dem, jeg holder så meget af at følges med. Og hvis jeg nu skal være helt ærlig – og det skal man – så glæder jeg mig påfaldende meget til at sove i aften.

img_7736

3 Comments
Previous Post
Next Post