Barsel eller ej

Hvis du har fulgt med i medierne de sidste par dage er du muligvis stødt på advokat, selvstændig og leder af et advokatkontor, Eva Persson. Så vidt jeg kan regne ud, er det denne artikel, der startede det hele. Hun har vagt røre på de sociale medier, og i kommentarsporene på TV2s facebookside samt på børsens, fordi hun har udtalt at hun var på arbejde 8 dage efter hendes lille søn blev født. Hendes mor gik hjemme i stedet, og Eva Persson fik det hele til. Hun fortæller at hun ingen fritid har over hovedet, men at hun brænder for sit arbejde. Og ikke mindst, at hun elsker sin søn.

De oprørte kommentarer til artiklerne kalder hende alt muligt, jeg ikke skal genfortælle her – og det er værd at bemærke, at de kommentarer også kommer fra kvinder. Hvis man trækker det i Danmark kommunikationstekniske fejltrin fra – nemlig at hun indrømmer at hun tjener mange penge (der er ikke noget værre for en kvinde i Danmark at indrømme end at hun kan lide at tjene penge – det rangerer nærmest højere på listen end at sige at hun ikke HAR LYST til at amme), så er Eva Perssons indspark i en debat om moderskab og barsel faktisk temmelig ren. Og jeg synes vi trænger til at høre hvad hun siger, for det er rigtigt at en barsel koster – på karrierefronten og sikkert også mange andre steder. Hvis vi ikke taler om det, kan vi ikke lave det om.

Men barslen er hellig i Danmark, og vi må nærmest ikke tale om det, hvis vi gør netop det anderledes end flertallet. Hver eneste gang man så meget som rører ved emnet barsel, eller endda ved hjemmegående vs karriere-problematikken, hiver folk nemlig deres egne valg og børn frem som beviser: Se mine unger, se hvor dejlige de er, se hvor rigtigt jeg har prioriteret. Vi taler kun ud fra os selv, og løfter sjældent blikket. Så til Eva Persson og andre kvinder der vælger barslen fra: Tillykke med jeres beslutning. Jeg håber I kan holde til den offentlige fordømmelse og de himmelvendte øjne. Jeg håber at I ved hvor heldige I er, med forældre, mænd og veninder, der støtter jer i jeres valg. Og til alle os andre, der halser af sted for at være alting for alle samtidig – måske er der noget at lære af benhård prioritering.

 

PS – inden du tror dette er et forsvar for ikke at være sammen med sine helt nyfødte unger, eller et forsvar for mine egne valg: Jeg kunne ikke gøre som Eva Persson. Jeg havde Sofus med på arbejde hver dag de første otte måneder.

19 Comments
Previous Post
Next Post