Gaveregn & Interview: Vind Louisa Lorengs (& Rasmus Klumps) Pandekager i stakkevis

IMG_1759

Jeg ved egentligt ikke hvor Louisa og jeg kender hinanden fra, men det gør vi altså, og hun er slet og ret fantastisk. Det kan man både se, læse og mærke, når man møder hende – og nu har hun altså fået endnu en fjer i hatten hos mig, for ikke at være bange for hverken det søde eller det, der er bygget af hvedemel. Louisa har nemlig skrevet og kreeret en kogebog a la Rasmus Klump. Den handler naturligvis om pandekager og hedder Pandekager i Stakkevis.

Nederst i indlægget her, kan du se hvordan du deltager i en lodtrækning om en bog (vinderen offentliggøres fredag morgen), og jeg har også fået et par opskrifter, jeg deler med jer senere på ugen. Men bogen er så fin, tilgængelig og har faktisk et glimt i øjet (noget som kogebøger måske ikke på den måde er kendt for…)

Men først: ordet er Louisas:

01

Rasmus Klump og pandekager hænger sammen som flødeskum og marengs; men hvorfor en hel bog om dem?

For første gang, har mit forlag spurgt mig, om jeg ville sprive en specifik bog. jeg skulle faktisk lige tænke over det – og brainstorme på pandekager, før jeg turde sige ja! Men da jeg først kom i gang, var der SÅÅÅÅÅ mange pandekager, jeg havde lyst til selv at smage, at jeg tænkte at bogen var oplagt!

Er pandekager ikke nærmest på linje med at køre i bil uden sele i en hvedemels- og glutenforskrækket verden?
Det er perfekt! Der er alt for meget forskrækkelse for alt muligt! bogen indeholder måske ikke så mange grøntsager, som mit liv ellers gør. Men det er jo heller ikke en ugeplan, men en bog fuld af love (som i kærlighed) og mel, og en bog som familier forhåbentlig læser i samnmen – og vælger en opskrift de har lyst til at kaste sig over.Jeg er vild med sund mad, men intet bør være fanatisk og alle har jo brug for en pandekage!
Du har også opskrifter med, som er mere pande- end kage, og som rent faktisk er et måltid. Hvorfor? Og her tænker jeg naturligvis på om de ikke falder lidt uden for Rasmus Klumps kostpyramide?
Og ja, der er også pandekager, der er tænkt som måltider. Ting jeg elsker, og som jeg håber inspirerer flere børnefamilier til at gå i køkkenet sammen.
Hvordan kan du blive ved med at interessere dig for lige præcis mad?
HAHAHAHAHAHAH…… Jeg spiser meget! og så opstår der jo noget nyt…..Jeg ER faktisk altid sulten (!)
Du har mange andre projekter i gang, blandt andet er du gået ind i kampen for lækre madpakker. Hvilken  agenda betyder mest for dig?
Mit primære fokus er ordenlig, nem hverdagsmad uden ballade. Gerne med ekstra grøntsager i. Og så laver jeg jo mad, der hvor jeg selv er i livet. Lige nu med tre børn, mang jobs, mange madpakker og kort tid til aftensmaden hjemme. Så er det det jeg laver. – Altså sådan som jeg selv spiser!
Rasmus Klumpe_forside_4
Vind et eksemplar af Pandekager i stakkevis ved at smide en kommentar her inden fredag morgen.
78 Comments
Previous Post
Next Post