Om tosomhed & solotid

IMG_7328

Engang betød solotid, at jeg tog mig tid til at være helt alene. Nu er det kommet til at betyde noget andet – nemlig at jeg er sammen med en af ungerne ad gangen, for at få tid til den tosomhed, som føles helt og aldeles luksuriøs. Det sidste døgn har været fyldt af den slags tid, og jeg har nydt det.

Sofus har i nat sovet hos min søster og svoger. Det gav plads til at Johan, Elias og jeg for første gang nogensinde var ude at spise sammen. Vi spiste på en italiensk restaurant, og havde ipaden med, men vi havde faktisk ikke rigtigt brug for den. I stedet fik vi talt om livet og tilværelsen, skolen og kammeraterne, og alle de store og små ting, der er vigtige at få vendt i ro og mag med sit store barn. Vi gik hjem i den fine sensommeraften, og det var simpelthen så vidunderligt. I morges klokken 6 skulle Johan ud af døren – han er rejst til USA i nogle dage, for at arbejde på et projekt der, så klokken 8 var Elias og jeg draget på pokémonjagt, på cykler i det tomme København. Da Elias var taget afsted mod kolonøjseren sammen med vores bedste kunne jeg cykle afsted efter Sofus. Vi var to timer om hjemturen, besøgte to legepladser, og nåede også at få vendt verdenssituationen. Og så kan det godt være vi har travlt alle sammen, og at der ikke altid er plads til det, men når der er plads til nærhed og luksuriøs tosomhed, er det bare om at tage den.

 

IMG_7322

IMG_7336

3 Comments
Previous Post
Next Post