Mobning: Endnu af de ting, der ikke fandtes i 80-erne

Det var ikke kun Pokémon Go, mobiltelefoner og Netflix, der ikke fandtes i 80-erne. Årtiet, hvor pasta var sundt og hvidløgsflute nærmest at sammenligne med grøntsager. Noget andet, der ikke fandtes var mobning. Konstant at skulle dukke sig for nogen i skolegården var lig med at blive drillet, og blev man drillet var det helt sikkert fordi der var noget i vejen med én. Man var for sårbar, havde for svært ved at indordne sig eller skulle måske bare lære at tie stille. Så kom ordet: Mobning. Og med ordet kom mobning på dagsordenen. Ord kalder verden frem og ord beskriver, men ord gør også at vi kan blive enige om at gøre noget ved det, der ikke er som det skal være.

Mobning findes, og det gør ondt. Det udhuler alt det man har fået med hjemmefra, og gør en sårbar og usikker. Jeg kender en fantastisk kvinde, som er mor til en datter. En datter der i en periode så lang, så lang, lærte at vende den anden kind til. At gå en anden vej hjem fra skole. Hun lærte at hun aldrig var inviteret, og at de andre ikke behøvede hende som andet end hende, der kunne samle dem. Som gruppe. Mod hende. Jeg ved ikke hvad jeg ville gøre, hvis en af mine unger blev udsat for den slags, men statistikken viser at de fleste af os kender – eller har – et barn, der enten mobber eller er blevet mobbet. Hvis man vil gøre sig klogere på det hele, kan man med fordel læse denne artikel. Den er fremragende.

4 Comments
Previous Post
Next Post