Magi: Harry Potter 8 og Tivoli inden åbningstid

IMG_6923

I går ringede det på døren, og jeg fes ned af trappen for at tage imod Harry Potter 8; Harry Potter and The Cursed Child. Den læste jeg så i går – i et træk, og den er fantastisk. Det er Harry Potter som vi kender ham, men alligevel anderledes, for han er omkring de 40, har tre børn, et stresset job i det offentlige (den magiske offentlighed, that is), og gør hvad han kan for at være en god far, mens han tumler hverdagen. Bogen er et teatermanuskript, men det skal ikke afholde nogen fra at læse den – for vi kender dem så godt: Figurerne, locations, elementerne, magien, og ikke mindst hemmelighederne. Igen er plottet alt overskyggende godt, og igen er Harry Potter blevet ældre, og med alder følger mørke mysterier, udfordringer og nye hensyn, både i virkeligheden og i Harry Potters virkelighed. Du skal læse den, for mere “må” jeg faktisk ikke sige. J.K. Rowling har nemlig udsendt en video, hvor hun beder alle om at holde på hemmelighederne, mysterierne, plottet. Og det synes jeg faktisk kun er rimeligt. I morges var jeg så i Go Morgen Danmark for at fortælle om bogen, og alle disse elementer – og for at gøre det, skulle jeg igennem et lukket Tivoli, hvor studiet ligger lige nu. Det er også magi. At kunne skelne blomsterne, tårnene, forlystelserne fra hinanden, og det er faktisk sjovt, så lille Tivoli virker, når der ikke er fyldt.

IMG_6930

IMG_6933

4 Comments
Previous Post
Next Post